Job 21
1 Så tog Job til Orde og svarede:
To naah Job mah,
2 "Hør dog, hør mine Ord, lad det være Trøsten, I giver!
ka lok hae kahoih ah tahngai ah; nang pathloephaih lok loe hae tiah om nasoe.
3 Find jer nu i, at jeg taler, siden kan I jo håne!
Tahngai ah, lok ka thuih han vop; koeh boeh loe ka thuih pacoengah, na pahnui thui ah.
4 Gælder min Klage Mennesker? Hvi skulde jeg ej være utålmodig?
Kai loe kami maw laisaep thuih? To tiah om nahaeloe, palung duem ai ah om tih maw?
5 Vend jer til mig og stivn af Rædsel, læg Hånd på Mund!
Kai hae na khen ah loe, dawnrai ah; pakha to ban hoi tamuep ah.
6 Jeg gruer, når jeg tænker derpå, mit Legeme gribes af Skælven:
Hae kawng hae ka poek naah ka zit moe; ka takpum boih tasoeh.
7 De gudløse, hvorfor lever de, bliver gamle, ja vokser i Kraft?
Tipongah kasae kaminawk loe hinglung sawk o, mitong khoek to ngantui o moe, angraeng o pacoengah, thacak o loe?
8 Deres Æt har de blivende hos sig, deres Afkom for deres Øjne;
Anih ih caanawk loe angmah taengah khosak o moe, angmah ih acaengnawk doeh a mikhnuk ah qoeng o tahang.
9 deres Huse er sikre mod Rædsler, Guds Svøbe rammer dem ikke;
A imnawk doeh misa zithaih om ai, Sithaw danpaekhaih thingboeng doeh nihcae nuiah krah ai.
10 ej springer deres Tyr forgæves, Koen kælver, den kaster ikke;
Nihcae ih maitaw tae loe apet ai ah apaa cuk o moe, kapomh maitaw doeh acaa zuun vai ai.
11 de slipper deres Drenge ud som Får, deres Børneflok boltrer sig ret;
Nihcae ih caanawk loe tuu baktiah caeh o moe, hnawh o.
12 de synger til Pauke og Citer, er glade til Fløjtens Toner;
Cingceng to boh o, katoeng kruek hoiah laa a sak o moe, tamoi lok hoiah anghoe o.
Nihcae loe taprong ah laem o ai karoek to, hmuenmae angraenghaih hoiah khosak o. (Sheol h7585)
14 skønt de siger til Gud: "Gå fra os, at kende dine Veje er ikke vor Lyst!
Nihcae loe Sithaw khaeah, Na caeh taak ah, Na loklam panoek han ka koeh o ai.
15 Den Almægtige? Hvad han? Skal vi tjene ham? Hvad Gavn at banke på hos ham?"
Thacak Sithaw loe kawbangmaw oh moe, a tok ka sak pae o han loe? Anih khaeah lawk ka thuih o nahaeloe, tih atho maw om tih, tiah a thuih o.
16 Er ej deres Lykke i deres Hånd og gudløses Råd ham fjernt?
Khenah, nihcae angraenghaih loe angmacae ban ah om poe ai; kazae kaminawk ih poekhaih to angqoi taak boeh.
17 Når går de gudløses Lampe ud og når kommer Ulykken over dem? Når deler han Loddet ud i sin Vrede,
Sithaw mah kasae kaminawk ih hmaithaw to paduek pae, anih palungphui pongah nihcae to amrosak moe, nihcae nuiah vai nazetto maw raihaih to phaksak?
18 så de bliver som Strå for Vinden, som Avner, Storm fører bort?
Nihcae loe takhi mah hmuh ih anghnoeng baktiah oh o moe, takhi sae mah hmuh ih tavai baktiah ni oh o.
19 Gemmer Gud hans Ulykkeslod til hans Børn? Ham selv gengælde han, så han mærker det,
Nangcae mah loe, zaehaih sah kaminawk zuengah a caanawk to Sithaw mah danpaek tih, tiah na thuih o; toe kaimah loe a sak pazaehaih panoek thai hanah, Sithaw mah zaehaih sah kami angmah roe to danpaek nasoe, tiah ka thuih.
20 lad ham selv få sit Vanheld at se, den Almægtiges Vrede at drikke!
Angmah amrohaih to a mik hoi roe hnu nasoe loe, Thacak Sithaw palungphuihaih to nae nasoe.
21 Thi hvad bryder han sig siden om sit Hus, når hans Måneders Tal er udrundet?
Anih han paek ih ani hoi akhrah akoep naah loe, anih mah a caeh taak ih a caanawk hanah timaw sah pae thai tih?
22 Kan man vel tage Gud i Skole, ham, som dømmer de højeste Væsner?
Mi mah maw hmuensang ah kaom kaminawk lokcaekkung Sithaw to patuk thai tih?
23 En dør jo på Lykkens Tinde, helt tryg og så helt uden Sorger:
Kami maeto loe tha oh li, misa monghaih hoiah khosak moe, nawm li nathuem,
24 hans Spande er fulde af Mælk, hans Knogler af saftig Marv;
A takpum kahoih ah qoeng tahang li moe, ahuhnawk tangkhring hoiah koi li nathuem ah duek ving.
25 med bitter Sjæl dør en anden og har aldrig nydt nogen Lykke;
Kalah kami maeto bae loe khosak nawmhaih tong vai ai, a hinghaih patangkhang pongah duek.
26 de lægger sig begge i Jorden, og begge dækkes af Orme!
Nihnik loe maiphu thungah angsong hoi moe, sadong mah khuk khoep boeh.
27 Se, jeg kender så vel eders Tanker og de Rænker, I spinder imod mig,
Khenah, ka nuiah sak han na pacaeng ih kahoih ai hmuen to ka panoek.
28 når I siger: "Hvor er Stormandens Hus og det Telt, hvor de gudløse bor?"
Nang mah, angraeng ih im naa ah maw oh, kasae kaminawk ih im naa ah maw oh? tiah na thuih.
29 Har I aldrig spurgt de berejste og godkendt deres Beviser:
Kholong caeh kaminawk to lok na dueng o vai ai maw? A sak o ih angmathaih to na panoek o ai maw?
30 Den onde skånes på Ulykkens Dag og frelses på Vredens Dag.
Kahoih ai kami loe amrohaih ani hanah pahoe boeh, palungphuihaih ani hanah suek boeh pongah, anih loe vaihi loih tih boeh, tiah na poek o ai maw?
31 Hvem foreholder ham vel hans Færd, gengælder ham, hvad han gør?
A sak ih kahoih ai hmuen to mi mah maw taphong pae tih? A sak ih zaehaih baktih toengah mi mah maw pathok tih?
32 Til Graven bæres han hen, ved hans Gravhøj holdes der Vagt;
Toe anih loe taprong ah phak naah doeh, tangprong toepkung to suem pae o tih.
33 i Dalbunden hviler han sødt, Alverden følger så efter, en Flok uden Tal gik forud for ham.
Azawn ih long loe anih hanah luep, kami boih anih hnukah patom o ueloe, anih hmaa ah kroek laek ai kaminawk caeh o tih.
34 Hvor tom er den Trøst, som I giver! Eders Svar - kun Svig er tilbage!
To tiah nahaeloe tih han ih azom pui ah kaom lok hoiah nang pathloep o loe? Nang pathimhaih lok ah tangtang to om ai, amsawnlok cing ni oh, tiah a naa.
