Job 20
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
Andin Naamatliq Zofar jawaben mundaq dédi: —
2 "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
«Méni biaram qilghan xiyallar jawab bérishke ündewatidu, Chünki qelbim biaramliqta örtenmekte.
3 til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
Men manga haqaret keltürüp, méni eyibleydighan sözlerni anglidim, Shunga méning roh-zéhnim méni jawab bérishke qistidi.
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
Sen shuni bilmemsenki, Yer yüzide Adem’atimiz apiride bolghandin béri,
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
Rezillerning ghalibe tentenisi qisqidur, Iplaslarning xushalliqi birdemliktur.
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Undaq kishining shan-sheripi asman’gha yetken bolsimu, Béshi bulutlargha taqashsimu,
7 som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
Yenila özining poqidek yoqap kétidu; Uni körgenler: «U nedidur?» deydu.
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
U chüshtek uchup kétidu, Qayta tapqili bolmaydu; Kéchidiki ghayibane alamettek u heydiwétilidu.
9 Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Uni körgen köz ikkinchi uni körmeydu, Uning turghan jayi uni qayta uchratmaydu.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
Uning oghulliri miskinlerge shepqet qilishqa mejburlinidu; Shuningdek u hetta öz qoli bilen bayliqlirini qayturup béridu.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Uning ustixanliri yashliq maghdurigha tolghan bolsimu, Biraq [uning maghduri] uning bilen bille topa-changda yétip qalidu.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
Gerche rezillik uning aghzida tatliq tétighan bolsimu, U uni til astigha yoshurghan bolsimu,
13 sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
U uni yutqusi kelmey méhrini üzelmisimu, U uni aghzida qaldursimu,
14 så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
Biraq uning qarnidiki tamiqi özgirip, Kobra yilanning zeherige aylinidu.
15 Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
U bayliqlarni yutuwétidu, biraq ularni yanduridu; Xuda ularni ashqazinidin chiqiriwétidu.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
U kobra yilanning zeherini shoraydu, Char yilanning neshtiri uni öltüridu.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
U qaytidin ériq-östenglerge hewes bilen qariyalmaydu, Bal we sériq may bilen aqidighan deryalardin huzurlinalmaydu.
18 han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
U érishkenni yutalmay qayturidu, Tijaret qilghan paydisidin u héch huzurlinalmaydu.
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
Chünki u miskinlerni ézip, ularni tashliwetken; U özi salmighan öyni igiliwalghan.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
U achközlüktin esla zérikmeydu, U arzulighan nersiliridin héchqaysisini saqlap qalalmaydu.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
Uninggha yutuwalghudek héchnerse qalmaydu, Shunga uning bayashatliqi menggülük bolmaydu.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
Uning toqquzi tel bolghanda, tuyuqsiz qisilchiliqqa uchraydu; Herbir ézilgüchining qoli uninggha qarshi chiqidu.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
U qorsiqini toyghuziwatqinida, Xuda dehshetlik ghezipini uninggha chüshüridu; U ghizaliniwatqanda [ghezipini] uning üstige yaghduridu.
24 Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
U tömür qoraldin qéchip qutulsimu, Biraq mis oqya uni sanjiydu.
25 en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
Tegken oq keynidin tartip chiqiriwélginide, Yaltiraq oq uchi öttin chiqiriwélginide, Wehimiler uni basidu.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Zulmet qarangghuluq uning bayliqlirini yutuwétishke teyyar turidu, Insan püwlimigen ot uni yutuwalidu, Uning chédirida qélip qalghanlirinimu yutuwétidu.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Asmanlar uning qebihlikini ashkarilaydu; Yer-zéminmu uninggha qarshi qozghilidu.
28 Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
Uning mal-dunyasi élip kétilidu, [Xudaning] ghezeplik künide kelkün ulghiyip öy-bisatini ghulitidu.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
Xudaning rezil ademge belgiligen nésiwisi mana shundaqtur, Bu Xuda uninggha békitken mirastur».
