< Job 20 >

1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
Entonces Zofar el naamatita respondió y dijo:
2 "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
“¡Me veo obligado a responder porque estoy muy molesto!
3 til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
¡Lo que te oigo decir me ofende, pero sé cómo responderte!
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
“¿No sabes que desde la antigüedad, desde que los seres humanos fueron puestos en esta tierra,
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
el triunfo de los malvados no dura mucho tiempo, y que los que rechazan a Dios sólo son felices por poco tiempo?
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Aunque sean tan altos que lleguen a los cielos, aunque sus cabezas toquen las nubes,
7 som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
se desvanecerán para siempre como sus propios excrementos. Las personas que los conocían
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
se desvanecerán como un sueño, para no ser encontrados nunca, huyendo como una visión de la noche.
9 Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Los que una vez los vieron no los verán más; sus familias no volverán a poner los ojos en ellos.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
Sus hijos tendrán que pagar a los pobres y tendrán que devolver sus riquezas.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Aunque los malvados tengan cuerpos jóvenes y fuertes, morirán y serán enterrados.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
“Aunque el mal sabe dulce en sus bocas y lo esconden bajo sus lenguas,
13 sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
no lo dejan ir sino que lo mantienen en sus bocas,
14 så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
y en sus estómagos se vuelve amargo, volviéndose como veneno de serpiente dentro de ellos.
15 Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
Se tragan las riquezas y las vuelven a vomitar; Dios las expulsa de sus estómagos.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
Aspiran veneno de serpiente; la mordedura de la víbora los matará.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
No vivirán para disfrutar de los arroyos, de los ríos de leche y miel.
18 han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
Tendrán que devolver lo que han ganado y no tendrán ningún beneficio; no disfrutarán de ninguna de sus ganancias.
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
Porque han oprimido y han abandonado a los pobres; se han apoderado de casas que no construyeron.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
Porque su codicia nunca fue satisfecha, no queda nada que les guste y que no hayan consumido.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
Nada escapa a sus voraces apetitos, por lo que su felicidad no dura mucho.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
“Incluso cuando los malvados tienen todo lo que desean, se enfrentan a problemas; toda clase de miseria caerá sobre ellos.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
Mientras están ocupados llenando sus estómagos, la hostilidad de Dios arderá contra ellos, y caerá como lluvia sobre ellos.
24 Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
Mientras huyen para escapar de un arma de hierro, una flecha de bronce los alcanzará.
25 en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
La flecha sale de su vesícula biliar, brillando con sangre. Están absolutamente aterrorizados.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Todo lo que valoran desaparecerá en la oscuridad; el fuego divino los destruirá; todo lo que les queda se convertirá en humo.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Los cielos revelarán lo que han hecho mal; la tierra se levantará contra ellos.
28 Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
Todos sus bienes serán sacados de sus casas; serán arrastrados en el día del juicio de Dios.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
Esta es la parte que los impíos reciben de Dios, la herencia que Dios dice que deben tener”.

< Job 20 >