Job 20
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
Awo Zofali Omunaamasi n’amuddamu nti,
2 "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
“Ebirowoozo byange ebiteganyiziddwa binkubiriza okukuddamu kubanga nteganyizibbwa nnyo.
3 til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
Mpulidde nga nswadde olw’okunenya, okutegeera kwange kunkubiriza okuddamu.
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
“Ddala omanyi nga bwe byali okuva edda, okuva omuntu lwe yateekebwa ku nsi,
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
nti Enseko z’omwonoonyi ziba z’akaseera katono, era n’essanyu ly’abatamanyi Katonda terirwawo.
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Newaakubadde ng’amalala ge gatuuka ku ggulu n’omutwe gwe ne gutuuka ku bire,
7 som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
alizikirira emirembe n’emirembe nga empitambi ye: abo abamulaba babuuze nti, ‘Ali ludda wa?’
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
Abulawo ng’ekirooto, n’ataddayo kulabika; abuzeewo ng’okwolesebwa kw’ekiro.
9 Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Eriiso eryamulaba teririddayo kumulaba, taliddayo kulaba kifo kye nate.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
Abaana be basaana bakolagane n’abaavu, emikono gye gyennyini gye gisaana okuwaayo obugagga bwe.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Amaanyi ag’ekivubuka agajjudde amagumba ge, ge ganaagalamiranga naye mu nfuufu.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
“Okukola ebibi kuwoomerera mu kamwa ke era akukweka wansi w’olulimi lwe,
13 sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
tayagala kukuleka, wadde okukuta era akukuumira mu kamwa ke.
14 så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
Naye emmere ye erimwonoonekera mu byenda, era erifuuka butwa bwa nsweera munda ye.
15 Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
Aliwandula eby’obugagga bye yamira; Katonda alireetera olubuto lwe okubisesema.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
Alinywa obutwa bw’ensweera; amannyo g’essalambwa galimutta.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
Alisubwa obugga, n’emigga egikulukuta n’omubisi gw’enjuki n’amata.
18 han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
Bye yateganira alina okubiwaayo nga tabiridde; talinyumirwa magoba ga kusuubula kwe,
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
kubanga yanyigiriza abaavu n’abaleka nga bakaaba, yawamba amayumba g’ataazimba.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
“Ddala ddala talifuna kikkusa mululu gwe, wadde okuwonya n’ebyo bye yeeterekera.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
Tewali kimulekeddwawo ky’anaalya; obugagga bwe tebujja kusigalawo.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
Wakati mu kufuna ebingi okulaba ennaku kumujjira; alibonaabonera ddala nnyo.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
Ng’amaze okujjuza olubuto lwe, Katonda alyoke amusumulurire obusungu bwe amukube ebikonde ebitagambika.
24 Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
Bw’alidduka ekyokulwanyisa eky’ekyuma, akasaale ak’ekikomo kalimufumita.
25 en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
Akasaale kaliviirayo mu mugongo gwe, omumwa gwako ogumasamasa gusikibwe mu kibumba. Entiisa erimujjira.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Ekizikiza ekikutte kye kirindiridde obugagga bwe. Omuliro ogutazikira gwe gulimumalawo, gwokye ebisigadde mu weema ye.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Eggulu liryolesa obutali butuukirivu bwe; ensi erimusitukirako n’emujeemera.
28 Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
Ebintu by’ennyumba biritwalibwa, biribulira ku lunaku lw’obusungu bwa Katonda.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
Eyo y’engeri Katonda gy’asasulamu abakozi b’ebibi, nga gwe mugabo Katonda gwe yabategekera.”
