< Job 20 >
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
Hagi anante Na'ama kumateti ne' Sofari'a amanage huno Jopuna kenona hunte'ne,
2 "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
Nanekema hana nanekemo'a, antahintahinifina knarera osutfa hige'na keka'arera ke nona'a hu'zahue.
3 til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
Kagrama nazeri havizahu nanekema hana nanekemo'a, tusiza huno nagaze eri namige'na, nagu'areti hu'na keka'arera kenona hugante'za hue.
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
Hanki ese agafare'ma vahe'ma zamazeri fore hige'za ama mopafima mani'za e'za, amare'ma ehanati'naza vahete'ma fore hu'nea zana kagra ontahi'nano,
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
kefo zamavu'zmava'ma nehaza vahe'mo'za zazatera musena nosage'za, Anumzamofo avu'ava'ma nosaza vahe'mo'za musena nehazanagi, zazatera menora novie.
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Zamavufga rama hu'zazmimo'ene hihamu zmimo'a amename monarega marenerigeno, zamasenimo'a hampo avako hu'ne.
7 som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
Hianagi rifama retrageno'ma fananema hiaza hu'za fanane hugahaze. Hanki zamage'za antahi'zama hu'naza vahe'mo'za anage hugahaze, zamagra iga mani'naze? hu'za hugahaze.
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
Zamagra ava'nafi vahekna hu'za hare'za fanane hugahaze. Hagi vahe'mo'za avanagnaza ke'naza zamo fanane hiankna hu'za ana vahe'mo'za fanane hugahaze.
9 Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Hanki ko'ma zamage'naza vahe'mo'za ru'enena nozmagesageno, naga'zmimozanena ozmagegahaze.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
Hanki ana vahe'mofo mofavrezmimo'za, zamunte omne vahe'ma zamazama hanagura memea hugahaze. Na'ankure zmafahe'zama zamunte omne vahe'mokizmi fenoma musufama eri'naza zantamina, zamagra'a zamazampinti ete zami'za vano hugahaze.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Hihamu'a me'nenigeno kasefa vahe manigahianagi, ana hihamu hankave'ane frino kugusopafi masegahie.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
Zamagra kefo avu'ava'ma nehaza zamo'a tusi haga zamavesige'za tima'a aru'za nene'za, zamagefunaretira hune hane nehaze.
13 sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
Ana kefo avu'ava zana notrazanki zamagipi haninkofite'za nemanize.
14 så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
Hianagi ana ne'zamo'a aka ome hanigeno, zamarimpafina ha osifavemofo avu'ataga zankna ome hugahie.
15 Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
E'ina hinke'za fenoma asagahu nakri'naza zana Anumzamo'a atre'nigeno zamarimpafina omnegosianki, amu'ma atitreaza huno eri atregahie.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
Hanki ana vahe'mo'za osifa'vemofo avuatga zama'a anivazu hu'za nenesageno, ha' osifavemo zamaprisige'za frigahaze.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
Ana hanige'za ru'enena olivi masavena nege, bulimakamofo amirine, tume rima'anena nene'za musena osugahaze.
18 han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
Hanki eri'zama maraguzati'za eri'za erifore'ma hu'naza zantamina zamunte omne vahe zaminageno maraguzati'za eri'zama eri'naza zamo'a amnezankna hugahie.
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
Na'ankure zamagra zamunte omne vahetmina, rezmatga hu'za zamagra onki'naza none fenozmine eri'naze.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
Zamagragukema antahi vahe'mo'za maka'zana ante'nazanagi, ru'enema maka'zama erisaza zankuke nehaze. Hanki rama'a zantmima antesaza zanku antahintahi hugahazanagi, ana zantamina ontegahaze.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
Hagi ne'zama neneno'a magore huno negenora notreankino, fenozamimo'a zazatera omneno haviza hugahie.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
Hanki rama'a fenoza antegahazanagi, hazenkefi ufre'za knazampina maniza vugahaze.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
Hanki e'inahukna vahera Anumzamo'a arimpafina hazenkeza eri avitenenteno tusi arimpa ahenteno hazenkea amigahie.
24 Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
Hanki ainireti'ma tro'ma hu'nesaza ha'zanku koro hu'za fregahazanagi, bronsire kevenuti zamahegahaze.
25 en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
Hanki ana kevenu'ma ahe taponesigeno amagenafinti'ma ruraponenkeno'a, keve agonare'ma koramo'ma hanigeno kesuno'a tusi agogogu hugahie.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Hanki maka zago fenozmia hanimpi fanene hanigeno, mago'ama mesia fenozmine seli nozmi'nena tusi'a tevemo hagana hagana huno te fanene hugahie.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Monamo'a kefozazmia eriama nehinkeno, mopamo'a maka zama hu'naza zana huama huzmantegahie.
28 Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
Hanki ana vahe'mokizmi none fenozazminena tihageno erino nevanigeno, Anumzamofo arimpahe zamo'a tihageankna huno zamavareno vugahie.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
Anumzamo'a kefo avu'ava'ma nehaza vahera e'ina huno zamahe fanane hugahie. Hagi kefo avu'ava'ma nehaza vahetmimofo mizama Anumzamo'ma havi miza erigahazema huno'ma huhampri zmante'nea mizana e'ina hu'za erigahaze.