Job 20
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde
Soufa da amane sia: i,
2 "Derfor bruser Tankerne i mig, og derfor stormer det i mig;
Yoube! Dia sia: beba: le, na da se bagade naba. Na da hedolowane dima bu adole imunusa: dawa: lala.
3 til min Skam må jeg høre på Tugt, får tankeløst Mundsvejr til Svar!
Dia waha sia: i liligi da ninima sisa: nosu gala. Be na da dima bu adole imunu dawa:
4 Ved du da ikke fra Arilds Tid, fra Tiden, da Mennesket sattes på Jorden,
Di dawa: ! Musa: hemonega, Gode da nini osobo bagade dunu osobo bagadega asunasi.
5 at gudløses Jubel er kort og vanhelliges Glæde stakket?
Be wadela: i hou hamosu dunu afae da hahawane hou hamedafa ba: i.
6 Steg end hans Hovmod til Himlen, raged hans Hoved i Sky,
Amabela: ? Ea bagadewane asigilale, ea dialuma da mu mobiga doaga: mu.
7 som sit Skarn forgår han for evigt, de, der så ham, siger: "Hvor er han?"
Be ea da gulu sawa: defele, foga mini asi dagoi ba: mu. Dunu amo da e musa: dawa: digi, ilia da amo dunu da habidili asi dagoi dawa: mu.
8 Han flyr som en Drøm, man finder ham ikke, som et Nattesyn jages han bort;
Ea da simasia amola gasia sidagane esala ba: su defele, alalolesili, bu hamedafa ba: mu.
9 Øjet, der så ham, ser ham ej mer, hans Sted får ham aldrig at se igen.
Wadela: le hamosu dunu ea da ea musa: esalebe sogebi amoga alalolesili, bu hamedafa ba: mu.
10 Hans Sønner bejler til ringes Yndest, hans Hænder må give hans Gods tilbage.
Amasea, liligi amo ea da hame gagui dunuma wamolai, ea mano da bu ilima imunu.
11 Hans Ben var fulde af Ungdomskraft, men den lægger sig med ham i Støvet.
Ea da: i da musa: ayeligi gasa bagade galusu, be ea da hedolowane bu gulu agoane hamomu.
12 Er det onde end sødt i hans Mund, når han gemmer det under sin Tunge,
13 sparer på det og slipper det ikke, holder det fast til sin Gane,
Fedege agoane, wadela: i hou da ema hedai bagade. Amaiba: le, hedama: ne ea lafia musui diala.
14 så bliver dog Maden i hans Indre til Slangegift inden i ham;
Be amo ha: i manu da ea hagomo ganodini bu medosu hano defele gia: sa.
15 Godset, han slugte, må han spy ud, Gud driver det ud af hans Bug,
Wadela: i hamosu dunu da ea wamolai liligi huluane isole iaha. Gode da amo liligi ea hagomo ganodini dialebe, amo Hi samogesa.
16 han indsuger Slangernes Gift, og Øgleungen slår ham ihjel;
Wadela: i hamosu dunu ea da: gibi da bogosu hano agoai gala. Amo da medosu sania ea gasonasea bogobe agoai gala.
17 han skuer ej Strømme af Olie, Bække af Honning og Fløde;
Ea da bogomuba: le, olife susuligi hano agoane ahoabe hame ba: mu. Amola dodo maga: me amola agime hano hanodafa ahoabe agoane hame ba: mu.
18 han må af med sin Vinding, svælger den ej, får ingen Glæde af tilbyttet Gods.
Ea hawa: hamobega: dabe lasu huluane, ea da fisimu. Ea lai bidi amoga nodone dawa: mu da hamedei ba: mu.
19 Thi han knuste de ringe og lod dem ligge, ranede Huse, han ej havde bygget.
Bai ea da hame gagui dunu amo hame dawa: i, amola ili banenesi. Amola ea da diasu amo dunu enoga gagui, samogene lai.
20 Thi han har ingen Hjælp af sin Rigdom, trods sine Skatte reddes han ikke;
Ea uasu hou hamonanebe da hame fisisa.
21 ingen gik fri for hans Glubskhed, derfor varer hans Lykke ikke;
Ea ha: i nasea, oda dialebe da hame ba: sa. Be wali ea bagade gagui hou da hedofai dagoi.
22 midt i sin Overflod har han det trangt, al Slags Nød kommer over ham.
Ea baligiliwane gagui dagoiba: le, ea baligili da: i dioi ba: mu. Amola banenesi dagoi ba: mu.
23 For at fylde hans Bug sender Gud sin Vredes Glød imod ham, lader sin Harme regne på ham.
Ea hanai defele moma: ne sia: ma! Gode da Ea ougi bagade amoga ema se dabe imunu.
24 Flyr han for Brynje af Jern, så gennemborer ham Kobberbuen;
Ea da ouliga hamoi gegesu gobihei amoba: le hobeasea, balasega hamoi oulali da e gala: le sanasimu.
25 en Kni kommer ud af hans Ryg, et lynende Stål af hans Galde; over ham falder Rædsler,
Dadi da e gala: le, badofasea, dadi si amodili maga: me dadisa. Amasea, ea da bagadewane beda: sa.
26 idel Mørke er opsparet til ham; Ild, der ej blæses op, fortærer ham, æder Levningen i hans Telt.
Ea gagui liligi huluane da gugunufinisi dagoi. Lalu amo da dunuga hame ulagisi, da e amola ea sosogo huluane nesa.
27 Himlen bringer hans Brøde for Lyset, og Jorden rejser sig mod ham.
Hebene da ea wadela: i hou odagia ba: lesisa. Amola osobo bagade da ema hamoi amo fofada: sa.
28 Hans Huses Vinding må bort, rives bort på Guds Vredes Dag.
Ea bagade gagui huluane da Gode Ea ougiga wadela: lesi dagoi ba: mu.
29 Slig er den gudløses Lod fra Gud og Lønnen fra Gud for hans Brøde!
Gode da agoai wadela: le hamosu dunu ilima amo defele gugunufinisimusa: ilegei dagoi.”
