Job 2
1 Nu hændte det en Dag, at Guds Sønner kom og trådte frem for HERREN, og iblandt dem kom også Satan og trådte frem for ham.
又有一天， 神的众子来侍立在耶和华面前，撒但也来在其中。
2 HERREN spurgte Satan: "Hvor kommer du fra?" Satan svarede HERREN: "Jeg bar gennemvanket Jorden på Kryds og tværs."
耶和华问撒但说：“你从哪里来？”撒但回答说：“我从地上走来走去，往返而来。”
3 HERREN spurgte da Satan: "Har du lagt Mærke til min Tjener Job? Der findes ingen som han på Jorden, så from og retsindig en Mand, som frygter Gud og viger fra det onde. Endnu holder han fast ved sin Fromhed, og uden Grund har du ægget mig til at ødelægge ham!"
耶和华问撒但说：“你曾用心察看我的仆人约伯没有？地上再没有人像他完全正直，敬畏 神，远离恶事。你虽激动我攻击他，无故地毁灭他，他仍然持守他的纯正。”
4 Men Satan svarede HERREN: "Hud for Hud! En Mand giver alt, hvad han ejer, for sit Liv!
撒但回答耶和华说：“人以皮代皮，情愿舍去一切所有的，保全性命。
5 Men ræk engang din Hånd ud og rør ved hans Ben og Kød! Sandelig, han vil forbande dig lige op i dit Ansigt!"
你且伸手伤他的骨头和他的肉，他必当面弃掉你。”
6 Da sagde HERREN til Satan: "Se, han er i din Hånd; kun skal du skåne hans Liv!"
耶和华对撒但说：“他在你手中，只要存留他的性命。”
7 Så gik Satan bort fra HERRENs Åsyn, og han slog Job med ondartet Bylder fra Fodsål til Isse,
于是撒但从耶和华面前退去，击打约伯，使他从脚掌到头顶长毒疮。
8 Og Job tog sig et Potteskår til at skrabe sig med, medens han sad i Askedyngen.
约伯就坐在炉灰中，拿瓦片刮身体。
9 Da sagde hans Hustru til ham: "Holder du endnu fast ved din Fromhed? Forband Gud og dø!"
他的妻子对他说：“你仍然持守你的纯正吗？你弃掉 神，死了吧！”
10 Men han svarede hende: "Du taler som en Dåre! Skulde vi tage imod det gode fra Gud, men ikke imod det onde?" I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
约伯却对她说：“你说话像愚顽的妇人一样。嗳！难道我们从 神手里得福，不也受祸吗？”在这一切的事上约伯并不以口犯罪。
11 Da Jobs tre Venner hørte om al den Ulykke, der havde ramt ham, kom de hver fra sin Hjemstavn. Temaniten Elifaz, Sjuhiten Bildad og Na'amatiten Zofar, og aftalte at gå hen og vise ham deres Medfølelse og trøste ham.
约伯的三个朋友—提幔人以利法、书亚人比勒达、拿玛人琐法—听说有这一切的灾祸临到他身上，各人就从本处约会同来，为他悲伤，安慰他。
12 Men da de i nogen Frastand så op og ikke kunde genkende ham, opløftede de deres Røst og græd, sønderrev alle tre deres Kapper og kastede Støv op over deres Hoveder.
他们远远地举目观看，认不出他来，就放声大哭。各人撕裂外袍，把尘土向天扬起来，落在自己的头上。
13 Så sad de på Jorden hos ham i syv Dage og syv Nætter, uden at nogen af dem mælede et Ord til ham; thi de så, at hans Lidelser var såre store.
他们就同他七天七夜坐在地上，一个人也不向他说句话，因为他极其痛苦。
