< Job 19 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Entonces Job respondió:
2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
¿Hasta cuándo afligen mi alma y me muelen con palabras?
3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Ya me insultaron diez veces. ¿No se avergüenzan de ultrajarme?
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Si en verdad yo erré, mi error recae sobre mí.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Pero si ustedes se engrandecen contra mí, y alegan mi oprobio contra mí,
6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
sepan que ʼElohim me trastornó y me envolvió en su red.
7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
Ciertamente grito: ¡Violencia! Y no se me escucha. Doy voces, y no hay justicia.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Él bloqueó mi camino para que no pase. Puso oscuridad sobre mi senda.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Me despojó de mi honor y quitó la corona de mi cabeza.
10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
Me destroza por todos lados y perezco. Arrancó mi esperanza como un árbol.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
Su ira se encendió contra mí. Me considera su enemigo.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Llegaron sus tropas unidas, se atrincheran contra mí y acamparon alrededor de mi vivienda.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Alejó a mis hermanos de mí. Mis conocidos, como extraños, se apartaron de mí.
14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Me fallaron mis parientes, me olvidan mis amigos.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Los que viven en mi casa y mis esclavas me miran como extraño. Soy forastero ante ellos.
16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
Llamo a mi esclavo, y no responde. Con mi propia boca tengo que rogarle.
17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Mi aliento fue repulsivo a mi esposa y odioso ante mis propios hermanos.
18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
Hasta los niños me desprecian, y al levantarme hablan contra mí.
19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Todos mis amigos íntimos me aborrecen. Los que yo amaba se volvieron contra mí.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Mi piel y mi carne se pegan a mis huesos, y quedé solo con la piel de mis dientes.
21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
Ustedes, amigos míos, tengan compasión de mí. Porque me golpeó la mano de ʼElohim.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
¿Por qué me persiguen como ʼElohim, y no se sacian de escarnecerme?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
¡Ojalá mis palabras fueran escritas! ¡Ojalá fueran escritas en un rollo!
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
¡Que fueran talladas con cincel de hierro y plomo para siempre en la roca!
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
Yo sé que mi Redentor vive, y al fin se levantará sobre el polvo,
26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Después de deshecha mi piel, en mi carne veré a ʼElohim,
27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
a Quien veré por mí mismo. Mis ojos lo verán, y no los de otro. Mi corazón desfallece dentro de mí.
28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
Porque si la raíz de mi situación está en mí mismo, entonces, ¿por qué dicen ustedes: Persigámoslo?
29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
¡Teman ustedes ante la espada! Porque llenos de ira están los castigos de la espada, para que sepan que hay un juicio.

< Job 19 >