< Job 19 >
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Entonces Job respondió,
2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
“Hasta cuándo me atormentarás, y aplastarme con palabras?
3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Me has reprochado diez veces. No se avergüenza de atacarme.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Si es cierto que me he equivocado, mi error sigue siendo yo mismo.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Si de verdad os engrandecéis contra mí, y alega contra mí mi reproche,
6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
saben ahora que Dios me ha subvertido, y me ha rodeado con su red.
7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
“He aquí que clamo por el mal, pero no soy escuchado. Pido ayuda, pero no hay justicia.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Ha amurallado mi camino para que no pueda pasar, y ha puesto oscuridad en mis caminos.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Me ha despojado de mi gloria, y me han quitado la corona de la cabeza.
10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
Me ha destrozado por todos lados, y me he ido. Ha arrancado mi esperanza como un árbol.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
También ha encendido su ira contra mí. Me cuenta entre sus adversarios.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Sus tropas avanzan juntas, construir una rampa de asedio contra mí, y acampan alrededor de mi tienda.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
“Ha puesto a mis hermanos lejos de mí. Mis conocidos están totalmente alejados de mí.
14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Mis parientes se han ido. Mis amigos conocidos me han olvidado.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Los que habitan en mi casa y mis criadas me consideran un extraño. Soy un extranjero a sus ojos.
16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
Llamo a mi siervo y no me responde. Le ruego con la boca.
17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Mi aliento es ofensivo para mi esposa. Soy repugnante para los hijos de mi propia madre.
18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
Hasta los niños pequeños me desprecian. Si me levanto, hablan contra mí.
19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Todos mis amigos conocidos me aborrecen. Los que yo amaba se han vuelto contra mí.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Mis huesos se pegan a mi piel y a mi carne. He escapado por los pelos.
21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
“Tened piedad de mí. Tened piedad de mí, amigos míos, porque la mano de Dios me ha tocado.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
¿Por qué me persigues como a Dios? y no están satisfechos con mi carne?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
“¡Oh, si mis palabras estuvieran ahora escritas! ¡Oh, que estén inscritos en un libro!
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
Que con una pluma de hierro y plomo ¡quedaron grabados en la roca para siempre!
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
Pero en cuanto a mí, sé que mi Redentor vive. Al final, se parará sobre la tierra.
26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Después de que mi piel sea destruida, entonces veré a Dios en mi carne,
27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
a quien yo, incluso yo, veré de mi lado. Mis ojos verán, y no como un extraño. “Mi corazón se consume dentro de mí.
28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
Si decís: “¡Cómo le vamos a perseguir! porque la raíz del asunto se encuentra en mí,
29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
tener miedo de la espada, porque la ira trae los castigos de la espada, para que sepas que hay un juicio”.