< Job 19 >
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Hagi anante Jopu'a amanage huno Bildatina kenona hunte'ne,
2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
Kagra zazate nata naminka ane. Kema hana kemo'a zazate nazeri havizantfa hie.
3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Hago kagra 10ni'a zupa kefintira nazeri haviza nehunka, kefinti'ma nazeri havizama hanazankura kagazegura osane.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Hagi nagrama tamagema hu'na kumi'ma hu'nesuana, kagri zana omne'neankinka e'inahu kea eme huonantegahane.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Kagrama kagesama antahinana, nagra knare hu'noe hunka kavufga rana nehunka, nagrama knafima ufroa zankura kumi hu'nea nona'a knazana e'nerie hunka nagrikura nehane.
6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Hianagi Anumzamo Agra'a nazeri haviza nehuno, kukompina navrenente.
7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
Hanki naza hiho hu'na kezama atuana, mago vahe'mo'a ana kezankeni'a antahi onami'ne. Naza hihogu'ma nanekea huanagi, mago vahe'mo'a antahinamino nagri kaziga anteno nazahu kea osu'ne.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Hagi kama vunaku'ma huankana Anumzamo maninkanirege'na kama vu'zankura huge'na, akohe'na mani'noe. Ana nehuno kana rehanintiri huno rehiza hige'na novue.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Hanki vahe'mo'zama ra nagima nenamizageno nasenire'ma kini fetori'ma anteanknama hu'neana, hagitenetreno nagaze erinami'ne.
10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
Hagi Agra maka kaziga hazenkea namino nevige'na ome haviza hugeno, arafu'na aga'ma zafa eri tasagima hiaza huno amuha zani'a eri atrene.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
Ana nehuno ha' vahe'amofoma hiaza huno nagri'ma arimpa ahenante'nea zamo'a teve rukru hu'ne.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Hagi sondia vahe'amo'za eritru hu'za hahunante'naku kana nevarize. Ana nehu'za ana maka sondia vahe'amo'za seli noni'a avazagi kanegize.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Anumzamo'a naga'ni'a zamavare afete'are nezmanteno, roneni'aramina zamazeri ha' vahe'ni'a sege'za hara renenantaze.
14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Hagi naga'nimo'za nenatrazageno, navate aronenimo'za zamage'akaninantaze.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Hagi nagri nompima nemaniza vahe'mo'zane, eri'za a'nemo'zanena kasefa vahe'ma zamagazankna hu'za nenagaze. Nagra zamagri zamavurera ruregati vahekna hue.
16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
Hanki eri'za vahe'nigu'ma kema nehugeno'a, ke'ni'a antahinonamie. E'ina hige'na eri'za vahe'nimo'ma ke'nima antahinogura mago'ane kea hu agesa nehuanagi, eme onage'ne.
17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Nagi'ma aka hu'na kema nehugeno evia himnagura a'nimofona amuti agesa higeno, tusi avresra hunenantegeno, nafuhe'za tusi zamavesra hunantaze.
18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
Ne'one mofavreramimo'zanena tusi zamavaresra hunante'za huhaviza hunenantaze. Ana nehu'za kema huzmi'zama nehuge'za zamefi hunenamize.
19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Hanki navate aronenimo'za zamagote'za zamavesra hunenantazageno, nagrama navesi nezmantoa vahe'mo'za zamefi hunenamize.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Na'ankure navufgamo'a zaferinanire akamarege'na, fri' avamente e'noanagi ofri'noe.
21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
Hanki aronenimota tamasunku hunanteho. Na'ankure Anumzamo'a Agra'a azanu knazana namino, nazeri haviza nehie.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Hagi tamagra nagafare Anumzamo'ma hiazana huta, nazeri havizana nehaze? Nahigeta nazeri haviza huvava huta nevaze?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Hagi nagrama nagesama antahuana, nanekeni'a avontafepi krentege, mago'a zante'ma hanagati'za krentege,
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
havere'ma eri vakiki'za krentege'ma hazageno meno viresina knare hisine.
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
Hianagi nagra antahi'noe, nagu'vazino ete Navre Nera mani'neankino, magokna nagri kaziga eme anteno keagani'a naza huno eri fatgo hugahie.
26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Hanki fri'nugeno navufgamo'a kasrigahianagi, ama ana navufgare mani'ne'na Anumzani'a kegahue.
27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
Nagra navufinti Anumzanimofona kegahue. Nagra navufinti'ma kesua zankura tusiza huno nave'nesie.
28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
Hanki nagafare nazeri havizahu kea hunka, agra hu'nea kefo avu'ava'mo higeno hazenkefina nemanie hunka nehane.
29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Hianagi ana nanekekamo'ma hazenkema avreno'ma kagrite'ma esia zankura korora nosane. Na'ankure bainati kazinteti kagrira hazenkea kaminigenka kagrama kenka antahinka hanana, fatgo huno refko nehie hunka antahigahane.