Job 19
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Tetapi Ayub menjawab, "Mengapa aku terus kamu kecam, dan kamu siksa dengan perkataan?
2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Berkali-kali kamu menghina aku, dan kamu aniaya aku tanpa rasa malu.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Seandainya salah perbuatanku, itu tidak merugikan kamu.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Kamu pikir dirimu lebih baik daripadaku; susahku kamu anggap bukti kesalahanku.
6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Ketahuilah bahwa aku sedang disiksa Allah, dan ditangkap dalam perangkap-Nya.
7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
Aku meronta karena kekejaman-Nya itu, tetapi tidak seorang pun yang memperhatikan aku. "Di mana keadilan," teriakku, tetapi tak ada yang mendengar aku.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Allah menutup jalanku, aku tak dapat lewat, lorong-lorongku dibuat-Nya gelap pekat.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Ia merampas hartaku semua, dan nama baikku dirusakkan-Nya.
10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
Ia menghantam aku dari segala jurusan, seperti orang mencabut akar dari tanaman, lalu membiarkannya merana dan layu, begitulah direnggut-Nya segala harapanku.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
Murka Allah kepadaku menyala-nyala; aku dianggap-Nya sebagai musuh-Nya.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Pasukan-Nya menyerbu tanpa dapat dibendung; jalanku dihalangi, dan kemahku dikepung.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Sanak saudaraku dijauhkan-Nya daripadaku; aku menjadi orang asing bagi semua kenalanku.
14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Kaum kerabatku semua menjauhkan diri; teman-temanku tak ingat kepadaku lagi.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Hamba perempuanku lupa siapa aku, tuan mereka; dianggapnya aku orang yang belum dikenalnya.
16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
Kupanggil hambaku, tapi ia tak menyahut, meskipun kubujuk dia dengan lembut.
17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Istriku muak mencium bau napasku, saudara kandungku tak sudi mendekatiku.
18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
Aku dihina oleh anak-anak di jalan; jika aku berdiri, aku ditertawakan.
19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Melihat aku, teman karibku merasa ngeri; aku ditinggalkan mereka yang kukasihi.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Tubuhku tinggal kulit pembalut tulang; hampir saja aku mati dan nyawaku melayang.
21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
Hai kawan-kawanku, kasihanilah aku, sebab tangan Allah memukul aku.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Allah terus menekan aku; mengapa kamu tiru Dia? Belum puaskah kamu menyiksa?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Ah, kiranya kata-kataku dicatat, sehingga akan selalu diingat;
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
kiranya dengan besi dipahat pada batu, supaya bertahan sepanjang waktu.
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
Aku tahu bahwa di surga ada Pembelaku; akhirnya Ia akan datang menolong aku.
26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Meskipun kulitku luka-luka dan pecah, tapi selama aku bertubuh, akan kupandang Allah.
27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
Dengan mataku sendiri Dia akan kulihat, dan bagiku Dia menjadi sahabat. Hatiku hancur sebab kamu berkata,
28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
'Bagaimana caranya kita mendakwanya?' Kamu mencari alasan untuk membuat perkara.
29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Tetapi, kini takutlah kepada pedang! Sebab Allah murka dan menghukum orang berdosa; maka tahulah kamu, bahwa ada Allah yang mengadili manusia."
