Job 19
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Forsothe Joob answeride, and seide, Hou long turmente ye my soule,
2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
and al to-breken me with wordis?
3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Lo! ten sithis ye schenden me, and ye ben not aschamed, oppressynge me.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Forsothe and if Y `koude not, myn vnkynnyng schal be with me.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
And ye ben reisid ayens me, and repreuen me with my schenschipis.
6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Nameli now vndurstonde ye, that God hath turmentid me not bi euene doom, and hath cumpassid me with hise betyngis.
7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
Lo! Y suffrynge violence schal crye, and no man schal here; Y schal crye loude, and `noon is that demeth.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
He bisette aboute my path, and Y may not go; and he settide derknessis in my weie.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
He hath spuylid me of my glorye, and hath take awey the coroun fro myn heed.
10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
He hath distried me on ech side, and Y perischide; and he hath take awei myn hope, as fro a tre pullid vp bi the roote.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
His stronge veniaunce was wrooth ayens me; and he hadde me so as his enemye.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Hise theues camen togidere, and `maden to hem a wei bi me; and bisegiden my tabernacle in cumpas.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
He made fer my britheren fro me; and my knowun as aliens yeden awei fro me.
14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
My neiyboris forsoken me; and thei that knewen me han foryete me.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
The tenauntis of myn hows, and myn handmaydis hadden me as a straunger; and Y was as a pilgrym bifor her iyen.
16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
Y clepide my seruaunt, and he answeride not to me; with myn owne mouth Y preiede hym.
17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
My wijf wlatide my breeth; and Y preiede the sones of my wombe.
18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
Also foolis dispisiden me; and whanne Y was goon awei fro hem, thei bacbitiden me.
19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Thei, that weren my counselouris sum tyme, hadden abhomynacioun of me; and he, whom Y louede moost, was aduersarie to me.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Whanne fleischis weren wastid, my boon cleuyde to my skyn; and `oneli lippis ben left aboute my teeth.
21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
Haue ye merci on me, haue ye merci on me, nameli, ye my frendis; for the hond of the Lord hath touchid me.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Whi pursuen ye me, as God pursueth; and ben fillid with my fleischis?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Who yyueth to me, that my wordis be writun? Who yyueth to me,
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
that tho be writun in a book with an yrun poyntil, ethir with a plate of leed; ethir with a chisel be grauun in a flynt?
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
For Y woot, that myn ayenbiere lyueth, and in the laste dai Y schal rise fro the erthe;
26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
and eft Y schal be cumpassid with my skyn, and in my fleisch Y schal se God, my sauyour.
27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
Whom Y my silf schal se, and myn iyen schulen biholde, and not an other man. This myn hope is kept in my bosum.
28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
Whi therfor seien ye now, Pursue we hym, and fynde we the roote of a word ayens hym?
29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Therfor fle ye fro the face of the swerd; for the swerd is the vengere of wickidnessis, and wite ye, that doom schal be.
