< Job 19 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
And Job answered and said,
2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
How long will ye vex my soul, and crush me with words?
3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
These ten times have ye reproached me; ye are not ashamed to stupefy me.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
And be it [that] I have erred, mine error remaineth with myself.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
If indeed ye will magnify yourselves against me, and prove against me my reproach,
6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Know now that God hath overthrown me, and hath surrounded me with his net.
7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
Behold, I cry out of wrong, and I am not heard; I cry aloud, but there is no judgment.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
He hath hedged up my way that I cannot pass, and he hath set darkness in my paths.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
He hath stripped me of my glory, and taken the crown from my head.
10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
He breaketh me down on every side, and I am gone; and my hope hath he torn up as a tree.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
And he hath kindled his anger against me, and hath counted me unto him as one of his enemies.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
His troops have come together and cast up their way against me, and have encamped round about my tent.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
He hath put my brethren far from me, and mine acquaintance are quite estranged from me.
14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
My kinsfolk have failed, and my known friends have forgotten me.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
The sojourners in my house and my maids count me as a stranger; I am an alien in their sight.
16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
I called my servant, and he answered not; I entreated him with my mouth.
17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
My breath is strange to my wife, and my entreaties to the children of my [mother's] womb.
18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
Even young children despise me; I rise up, and they speak against me.
19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
All my intimate friends abhor me, and they whom I loved are turned against me.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
My bones cleave to my skin and to my flesh, and I am escaped with the skin of my teeth.
21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
Have pity upon me, have pity upon me, ye my friends; for the hand of God hath touched me.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Why do ye persecute me as God, and are not satisfied with my flesh?
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Oh would that my words were written! oh that they were inscribed in a book!
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
That with an iron style and lead they were graven in the rock for ever!
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
And [as for] me, I know that my Redeemer liveth, and the Last, he shall stand upon the earth;
26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
And [if] after my skin this shall be destroyed, yet from out of my flesh shall I see God;
27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
Whom I shall see for myself, and mine eyes shall behold, and not another: — my reins are consumed within me.
28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
If ye say, How shall we persecute him? when the root of the matter is found in me,
29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Be ye yourselves afraid of the sword! for the sword is fury against misdeeds, that ye may know there is a judgment.

< Job 19 >