Job 19
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Job ni a pathung teh,
2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
Atueng nâsittouh maw ka hringnae he runae na poe awh teh, lawk hoi kai na raphoe awh han.
3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Vai hra totouh na pathoe awh e ka tak dawkvah na payon awh nakunghai na kayak awh hoeh.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Ka payon katang pawiteh, ka payonnae teh kai dawk pou ao han.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Kai na taranlahoi na kâoup awh teh, kai kayanae heh kai na tarannae lah na hno awh pawiteh,
6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
kai dawkvah Cathut a payon tie hoi, a tamlawk hoi na ramuk tie hah panuek awh.
7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
Payonnae kong dawkvah ka hram pawiteh, na thai pouh mahoeh. Puenghoi ka hram nakunghai lannae hah awm hoeh.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Ka tapuet thai hoeh nahanlah ama ni ka lamthung hah a pâbing. Ka lamthung dawk hmonae hah a ta.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Ka bawilennae hah na rading pouh teh, ka lû dawk e bawilukhung hah na la pouh.
10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
Avoivang hoi vekvek na phi te ka kahma toe. Ka ngaihawinae teh, thingkung patetlah na phawk pouh.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
Kai na taranlahoi a lungkhueknae hah a kâan sak teh, a taran buet touh e patetlah na touksin.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
A ransahu hah a kamkhueng awh teh, kai na taran lahoi lamthung a rasoun awh, ka lukkareirim tengpam petkâkalup lah na ven awh.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Ka hmaunawnghanaw hah ahla nah koelah na puen pouh teh, ka panue e naw hah tamitavan lah koung ao awh.
14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Ka imthungnaw hai ka hmawt thai hoeh toe. Ka huikahawinaw ni koung na pahnim awh toe.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Ka im dawk kho kasaknaw, ka sannunaw ni imyin lah na pouk awh. Ahnimae mithmu vah imyin lah ka o.
16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
Ka sannaw hah ka kaw eiteh, na pato awh hoeh toe. Lawkkanem hoi pasawt a ngai toe.
17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Ka hringnae teh ka yu hanelah a hnueai e lah ao teh, rei ka tâcawt e hmaunawnghanaw hanelah ngai ka tho e la awm hoeh toe.
18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
Camoca ni patenghai na dudam awh. Ka thaw navah kai taranlahoi lawk a dei awh.
19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Ka huiko kamyawng pueng ni na panuet awh. Ka lungpataw e naw ni hai kai tarankung lah koung ao awh.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Ka vuen hoi ka tak hai ka hru dawk rapkâbet. Kahâhli duengdoeh kaawm toe.
21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
Oe, nangmouh ka huinaw, na pahren awh haw, na pahren awh haw, bangkongtetpawiteh Cathut e kut hoi na hem e la ka o toe.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Bang kecu dawk maw Cathut na rektap e patetlah kai hah na rektap awh. Ka takthai dawk ka khangnae he na khout sak awh hoeh rah maw.
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Oe, ka lawknaw he ca lah ka thun pawiteh, cauknaw dawk pakhum boipawiteh,
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
thutnae sum hoi, talung dawk thut e a yungyoe hanelah awm pawiteh,
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
kai na karatangkung teh a hring tie hah ka panue. A hnuktengpoung nah talai van bout a kangdue han.
26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Ka vuen heh raphoe hnukkhu hoi, ka takthai hoi Cathut hah ka hmu han tie hah ka panue.
27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
Kai kama roeroe ni ka hmu vaiteh, ayâ alouk ni a hmu dueng laipalah, kai ni kamae mit hoi roeroe ka hmu han. Banghloimaw ka thung e ka lungthin ni a rabui.
28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
Hno coungnae a kung teh, kai dawkvah hmu awh eiteh, bangtelamaw, ahni teh rektap han, na tet awh boipawiteh,
29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
Namamouh ni tahloi teh taket awh. Bangkongtetpawiteh, lungkhueknae ni tahloi hoi reknae hah tâco sak. Lawkcengnae ao tie hah panuethai nahan telah ati.
