Job 19
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Job loh a doo tih,
2 "Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slå mig sønder med Ord?
“Me hil nim ka hinglu na pae sak vetih, ol neh kai nan phop uh ve?
3 I håner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
Voei rha ka hmai na thae sak uh coeng, kai nan toeh te na yak pawh.
4 Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
Ka taengah ka tholh a rhaeh pueng dongah, ka palang tueng pataeng ngawn.
5 Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
Kai soah na pantai mai tih, kai kokhahnah bangla kai taengah na tluung tueng pai.
6 Så vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
Pathen loh kai n'khun sak tih, amah kah tluum te ka kaepvai ah a vael.
7 Se, jeg skriger: Vold! men får ikke Svar, råber om Hjælp, der er ingen Ret.
Kuthlahnah te ka doek tih bomnah ka bih cakhaw, n'doo pawt dongah tiktamnah om pawh.
8 Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
Ka caehlong he a biing tih ka muk tloel. Ka hawn ah a hmuep a khueh.
9 han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
Kai kah thangpomnah te kai dong lamloh a pit tih ka lu dongkah rhuisam khaw a dul.
10 brød mig ned overalt, så jeg må bort, oprykked mit Håb som Træet;
Kai kaepvai lamloh m'palet tih ka pongpa vaengah ka ngaiuepnah he thing bangla a puen.
11 hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
A thintoek he kai taengah a sai vaengah, kai he amah taengah a rhal bangla m'moeh.
12 samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
Anih kah caem te rhenten ha pawk uh tih, a longpuei te kai m'picai thil uh. Te phoeiah ka dap ah pin rhaeh uh.
13 Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
Ka manuca rhoek kai taeng lamloh lakhla coeng tih, ka ming rhoek khaw kai lamloh kholong uh coeng.
14 mine nærmeste og Hendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
Ka yoei uh rhoek loh n'toeng uh tih, ka ming uh rhoek loh kai n'hnilh uh coeng.
15 mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
Ka im pah neh ka salnu rhoek loh, kholong bangla kai m'poek uh. Amih mikhmuh ah kholong hlang la ka om.
16 ej svarer min Træl, når jeg kalder, jeg må trygle ham med min Mund;
Ka sal te ka khue dae oei pawh. Anih te ka ka neh ka hloep.
17 ved min Ånde væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
Ka mueihla he ka yuu taengah a kholong pah tih, ka bungko kah ka ca rhoek taengah khaw rhennah ka bih.
18 selv Drenge agter mig ringe, når jeg reljser mig, taler de mod mig;
Casenca rhoek long pataeng kai he n'hnaep uh tih, ka thoh vaengah kai he n'thui uh coeng.
19 Standsfælleræmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
Ka baecenol dongkah hlang boeih loh kai n'tuei uh tih, ka lungnah he kamah taengah poehlip uh.
20 Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
Ka vin neh ka saa hil khaw ka rhuh dongla kap tih, ka no dongkah nohli neh ka loeih.
21 Nåde, mine Venner, Nåde, thi Guds Hånd har rørt mig!
Ka hui rhoek nangmih loh kai n'rhen uh, kai n'rhen uh. Pathen kut loh kai he m'ben coeng.
22 Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
Balae tih Pathen bangla kai nan hloem uh. Kai saa lamkah khaw na hah uh hae mahpawh.
23 Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
Kai ol a daek uh te unim a paek bal. Cabu dongkah bangla a unim a paek vetih a taem uh ve?
24 med Griffel af Jern, med Bly indristet i Hlippen for evigt!
Thi cacung neh kawnlawk te, lungpang dongah a yoeyah la a dae uh.
25 Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer stå frem.
Kai tah kai aka tlan te hing tih, hmailong kah laipi dongah thoo ni tila ka ming.
26 Når min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
Ka vin hnukah he hluep uh cakhaw, ka saa dongah Pathen ka hmuh bitni.
27 hvem jeg skal se på min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgår i mit Indre!
Kai kamah long khaw ka hmuh vetih, ka mik long khaw a hmuh pueng ni. Te dongah ka rhang kah ka kuel loh rhalawt te a hue moenih.
28 Når I siger: "Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!"
Ka khuikah ol hnun a hmuh parhi te, ‘Anih te metlam n'hloem eh?’ na ti uh akhaw,
29 så tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!
nangmih te cunghang hmai ah bakuep uh laeh. Amah dumlai tah dumlai bangla na ming uh hamla cunghang lamloh thaesainah kosi om coeng,” a ti.
