Job 18
1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Bildaad Shuhaahichi akkana jedhee deebise:
2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
“Isin haasaa kana yoom fixxu? Mee qalbeeffadhaa; ergasii dubbachuu dandeenya.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
Nu maaliif akka looniitti hedamna? Maaliifis fuula kee duratti akka gowwaatti ilaalamna?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Ati kan aariidhaan of ciccirtu, lafti sababii keetiif duwwaatti haftii? Yookaan kattaan iddoo isaatii ni buqqifamaa?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
“Ibsaan nama hamaa ni dhaama; arrabni ibidda isaa ifa hin kennu.
6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Ifni dunkaana isaa keessaa ni dukkanaaʼa; ibsaan isa bira jirus ni dhaama.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
Jabinni tarkaanfii isaa ni dadhaba; malli isaas isuma kuffisa.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
Miilli isaa kiyyoo keessa isa buusa; inni boolla kiyyeeffame irra ni joora.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
Kiyyoon kottee isaa qaba; futtaasaanis jabeessee isa qaba.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
Lafa irra funyoon isaaf dhokfameera; karaa isaa irras kiyyoon kaaʼameera.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Naasuun karaa hundaan isa sodaachisa; faana isaa buʼees isa ariʼa.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
Badiisni afaan itti banateera; balaanis qophaaʼee jiguu isaa eeggata.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Gogaan isaa dhukkubaan nyaatamee dhuma; ilmi duʼaa hangaftichi harkaa fi miilla isaa nyaata.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
Inni dunkaana abdate keessaa buqqifamee gara mootii sodaatti geeffama.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
Waan kan isaa hin taʼinis dunkaana isaa keessa jiraata; dinyiin bobaʼus iddoo inni jiraatu irra faffacaʼa.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Jalaan hiddi isaa ni goga; irraan immoo dameen isaa ni coollaga.
17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
Yaadannoon isaa lafa irraa ni bada; maqaan isaas lafa irraa ni dhabama.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Inni ifa keessaa gara dukkanaatti darbatama; addunyaa irraas ni dhabama.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Inni saba isaa gidduutti ijoollee yookaan sanyii, biyya duraan jiraate keessatti hambaa hin qabaatu.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Namoonni dhiʼaa waaʼee isaa dhagaʼanii rifatu; warri baʼaas sodaadhaan guutamu.
21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Iddoon jireenya nama hamaa, dhugumaan akkana taʼa; iddoon nama Waaqa hin beeknees kanuma taʼa.”
