Job 18
1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Respondens autem Baldad Suhites, dixit:
2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
[Usque ad quem finem verba jactabitis? intelligite prius, et sic loquamur.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
Quare reputati sumus ut jumenta, et sorduimus coram vobis?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Qui perdis animam tuam in furore tuo, numquid propter te derelinquetur terra, et transferentur rupes de loco suo?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
Nonne lux impii extinguetur, nec splendebit flamma ignis ejus?
6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Lux obtenebrescet in tabernaculo illius, et lucerna quæ super eum est extinguetur.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
Arctabuntur gressus virtutis ejus, et præcipitabit eum consilium suum.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
Immisit enim in rete pedes suos, et in maculis ejus ambulat.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
Tenebitur planta illius laqueo, et exardescet contra eum sitis.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
Abscondita est in terra pedica ejus, et decipula illius super semitam.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Undique terrebunt eum formidines, et involvent pedes ejus.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
Attenuetur fame robur ejus, et inedia invadat costas illius.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Devoret pulchritudinem cutis ejus; consumat brachia illius primogenita mors.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
Avellatur de tabernaculo suo fiducia ejus, et calcet super eum, quasi rex, interitus.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
Habitent in tabernaculo illius socii ejus qui non est; aspergatur in tabernaculo ejus sulphur.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Deorsum radices ejus siccentur: sursum autem atteratur messis ejus.
17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
Memoria illius pereat de terra, et non celebretur nomen ejus in plateis.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Expellet eum de luce in tenebras, et de orbe transferet eum.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Non erit semen ejus, neque progenies in populo suo, nec ullæ reliquiæ in regionibus ejus.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
In die ejus stupebunt novissimi, et primos invadet horror.
21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Hæc sunt ergo tabernacula iniqui, et iste locus ejus qui ignorat Deum.]
