Job 18
1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
A LAILA olelo aku o Biledada, no Suha, i mai la,
2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
Ahea la e hoopau oe i na huaolelo? E noonoo, a mahope iho e olelo aku makou.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
No ke aha la e mauaoia makou, e like me ua holoholona, A ua haumia imua o kou mau maka?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Haehae no oia ia ia iho ma kona huhu: E haaleleia anei ka honua nou? A e hooneeia aku anei ka pohaku mai kona wahi aku?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
O ka malamalama o ka poe hewa e pio ana no ia, Aole hoi e hoomalamalama mai ka lapalapa o kona ahi.
6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
O ka malamalama he pouli ia iloko o kona halelewa, A o kona kukui me ia, e pio no ia.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
E hoopilikiaia kona hele ikaika, A e hookulaina kona noonoo ana ia ia.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
No ka mea, ua hooheiia oia i ka upena ma kona wawae, A e hele ana no ia maluna o ka pahele.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
E hoopaa ke kipuka ia ia ma ke kuekuewawae, E hanapaa hoi ke pahele ia ia.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
Ua hunaia ma ka lepo ke pahele nona, A me ka upiki nona ma ke ala.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Ua hooweliweli na mea makau ia ia a puni, A e alualu ia ia ma kona wawae.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
E nawaliwali kona ikaika no ka pololi, A e makaukau ka make ma kona aoao.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
E ai no ia i na apana o kona ili, O ka hanau mua o ka make, e hoopau no ia i kona mau lala.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
E kailiia kona mea i paa ai, mai kona halelewa aku, A e lawe aku no ia ia ia i ke alii weliweli.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
E noho no ia mea iloko o kona halelewa, no ka mea, aohe nona ia; E luluia ka luaipele maluna o kona hale.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Malalo e maloo kona mau aa, A maluna e okiia'ku kona lala.
17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
E nalowale kona hoomanaoia mai ka honua aku, Aole inoa nona ma ke alanui.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
E hookuke aku lakou ia ia mai ka malamalama a i ka pouli, A e alualu ia ia mai ka honua aku.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Aohe ana keiki, aohe hoi mamo mawaena o kona poe kanaka, Aole hoi he mea i koe iloko o kona mau hale.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
O na hanauna mahope e kahaha lakou no kona manawa, A loaa i na kupuna ka makau.
21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
He oiaio, oia na wahi noho o ka poe hewa, A oia kahi o ka mea ike ole i ke Akua.
