Job 18
1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Eka Bildad ja-Shua nodwoko niya:
2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
“Ibiro weyo weche miwachogi karangʼo? Bed ngʼama odimbore eka wawuo.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
Angʼo momiyo ikawowa ka dhok kendo wachalo joma ofuwo e nyimi?
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Mirima ma in-gono biro hinyi mana in iwuon, iparo ni piny biro rumo nikech in? Koso nyaka gol lwendni kuonde magintie?
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
“Tach joma timbegi richo osenegi; kendo mae oseweyo liel.
6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Ler manie hembe oselokore mudho; kendo taya manie bathe osetho.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
Chon nowuotho motegno, to tinde oywayo wuoth, riekone owuon ema omiyo opodho.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
Tiendene osetere ei gogo kendo koro orundore e iye.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
Obadho osemako ombongʼne; kendo oride matek ma ok onyal bwodho.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
Ochike gi otegu mopandi ei lowo kendo oket ne obadho e yo moluwo.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Masiche onure koni gi koni kendo okete ka gi ka.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
Midhiero oikore mar chame kendo chandruok okichore mar muonye sa ma opodho.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Tuo marach omako dende duto, kendo miyo bedene kod tiendene kethore.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
Oseywae oko mogole e hembe kama ne odakie gi kwe, motere nyaka e nyim ruodh chandruok.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
Gimoro amora mane entierego koro onge e hembe; nikech mach mager osewangʼo kar dakne.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
Jarichono chalo gi yath ma tiendene otwo ei lowo, kendo bedene oner.
17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
Humbe rumo e piny; kendo onge ngʼama nochak opare.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Oriembe ogole e ler mi otere e mudho, kendo humbe orumo e piny.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
Oonge gi nyithinde kata nyikwaye e dier ogandane, kata ngʼama nodongʼ kama yande odakie.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Ka joma nodak yo podho chiengʼ nowinjo gima notimoreno luoro nomakogi, to joma odak yo wuok chiengʼ, kihondko nogoyo.
21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Chutho mago e gik matimore ne joma timbegi richo mokia Nyasaye.”
