Job 18
1 Så tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
Shuhi tami Bildad ni a pathung teh,
2 "Så gør dog en Ende på dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
Nâsittouh maw pout laipalah, lawk heh na tawng han, thaipanueknae tawn awh, hahoi lawk na dei pouh han.
3 Hvi skal vi regnes for Kvæg og stå som umælende i dine Øjne?
Bang kecu dawk maw moithang patetlah touksin lah o awh teh, nangmae mithmu vah tamipathu patetlah ka kâpouk.
4 Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
Lungkhueknae hoi namahoima na kâraphoe. Nang hanelah talai heh ceitakhai lah ao han maw, Hoeh pawiteh, lungsong heh aonae koehoi puen lah ao han maw.
5 Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
Tamikathoutnaw e angnae teh roup padue pouh lah ao teh, a hmaiang hai ang hoeh.
6 Lyset i hans Telt går ud, og hans Lampe slukkes for ham;
Rim e angnae hah a hmo teh, ateng e hmaiim teh padue e lah ao.
7 hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Råd;
A khoksampha a thaonae hah duem sak la ao teh, amae khokhangnae ni a tâkhawng han.
8 thi hans Fod drives ind i Nettet, på Fletværk vandrer han frem,
A khok ni tamlawk dawk a kâman sak teh, karap thung vah a cei sak.
9 Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
A khoksampha dawk tamlawk a man teh, ama hah karap dawk a bo.
10 Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen på hans Sti;
Ama hanelah karap hah talai dawk hro e la ao teh, lamthung dawk ama hane karap a patung.
11 Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
Avoivang hoi takikatho e ni a pakhi teh, a hnuk lahoi a pâlei.
12 Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer på hans Fald:
A thaonae hah a thayoun toung dawkvah, atengpam vah rawkphainae coungkacoe lah ao.
13 Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
Hote runae ni a vuen hah a ca pouh teh, duenae camin ni a kutkhok hah a ca pouh.
14 han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
A kângue e rim hoi ahni teh takhoe lah ao teh, takikatho pounge siangpahrang hmalah tâcokhai e lah ao.
15 i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud på hans Bolig;
A tami hoeh e hah rim dawk kho a sak awh teh, kho a saknae dawk gan a phuen pouh awh.
16 nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
A rahim e a tangpha hah koung a ke teh, a lathueng lae akangnaw teh a kamyai.
17 hans Minde svinder fra Jord, på Gaden nævnes ikke hans Navn;
Ama pahnim thai hoeh nahanlah talai dawk hoi a kahma teh, a min kamthangnaw e um vah a min awm hoeh.
18 man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
Ahni teh angnae koehoi hmonae dawkvah a hrek teh, talai dawk hoi pâlei e lah ao.
19 i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
A taminaw thung dawk hoi a capa hoi a na mincanaw tawn hoeh. Hoeh pawiteh, a khosaknae dawkvah a imthung buet touh hai cawi mahoeh.
20 de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
Ahnie tueng nah kaawm e taminaw ni a taki awh e patetlah, ahni hnukkhu kaawm e naw ni hai ahni kecu a kângai a ru awh han.
21 Ja, således går det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
Tamikathoutnaw khosaknae koe teh, hot patetlah ao han. Hetheteh Cathut ka panuek hoeh naw a onae hmuen doeh telah a ti.
