< Job 17 >
1 Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
Moj dih je pokvarjen, moji dnevi so izumrli, zame so pripravljeni grobovi.
2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
Mar niso tukaj z menoj zasmehovalci? Mar moje oko ne vztraja v njihovem izzivanju?
3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
Sedaj se ulezi, postavi me v poroštvo s seboj. Kdo je ta, ki bo udaril roki z menoj?
4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
Kajti njihovo srce si skril pred razumevanjem, zato jih ne boš povišal.
5 den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
Kdor svojim prijateljem govori prilizovanja, bodo pešale celo oči njegovih otrok.
6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
Naredil me je tudi za tarčo posmeha med ljudstvom in poprej sem bil kakor bobnič.
7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
Tudi moje oko je zatemnjeno zaradi bridkosti in vsi moji udi so kakor senca.
8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
Pošteni možje bodo osupli ob tem in nedolžni se bo razvnel zoper hinavca.
9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
Tudi pravični se bo držal svoje poti, kdor pa ima čiste roke, bo močnejši in močnejši.
10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
Toda kar se tiče vas vseh, ali se vrnete in torej greste, kajti med vami ne morem najti enega modrega moža.
11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
Moji dnevi so minili, moji nameni so zlomljeni, celó misli mojega srca.
12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
Noč spreminjajo v dan, svetloba je kratka zaradi teme.
13 vil jeg håbe, får jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol )
Če čakam, je moja hiša grob; svojo posteljo sem postlal v temi. (Sheol )
14 Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
Trohnenju sem rekel: ›Ti si moj oče, ‹ ličinki: › Ti si moja mati in moja sestra.‹
15 Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
Kje je sedaj moje upanje? Glede mojega upanja, kdo ga bo videl?
16 Mon de vil følge mig ned i Dødsriget, skal sammen vi synke i Støvet? (Sheol )
Šli bodo dol k zapahom jame, ko je naš skupni počitek v prahu.« (Sheol )