Job 17
1 Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
わが氣息は已にくさり 我日すでに盡なんとし墳墓われを待つ
2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
まことに嘲弄者等わが傍に在り 我目は彼らの辨爭ふを常に見ざるを得ず
3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
願くは質を賜ふて汝みづから我の保證となりたまへ 誰か他にわが手をうつ者あらんや
4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
汝彼らの心を閉て悟るところ無らしめたまへり 必ず彼らをして愈らしめたまはじ
5 den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
朋友を交付して掠奪に遭しむる者は其子等の目潰るべし
6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
彼われを世の民の笑柄とならしめたまふ 我は面に唾せらるべき者となれり
7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
かつまた我目は憂愁によりて昏み 肢體は凡て影のごとし
8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
義しき者は之に驚き 無辜者は邪曲なる者を見て憤ほる
9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
然ながら義しき者はその道を堅く持ち 手の潔淨き者はますます力を得るなり
10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
請ふ汝ら皆ふたたび來れ 我は汝らの中に一人も智き者あるを見ざるなり
11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
わが日は已に過ぎ わが計る所わが心に冀ふ所は已に敗れたり
12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
彼ら夜を晝に變ふ 黑暗の前に光明ちかづく
我もし俟つところ有ば是わが家たるべき陰府なるのみ 我は黑暗にわが牀を展ぶ (Sheol h7585)
14 Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
われ朽腐に向ひては汝はわが父なりと言ひ 蛆に向ひては汝は我母わが姉妹なりと言ふ
15 Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
然ばわが望はいづくにかある 我望は誰かこれを見る者あらん
