Job 17
1 Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
Mi spirit schal be maad feble; my daies schulen be maad schort, and oneli the sepulcre is left to me.
2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
Y have not synned, and myn iye dwellith in bittirnessis.
3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
Lord, delyuere thou me, and sette thou me bisidis thee; and the hond of ech fiyte ayens me.
4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
Thou hast maad the herte of hem fer fro doctryn, `ethir knowyng of treuthe; therfor thei schulen not be enhaunsid.
5 den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
He bihetith prey to felowis, and the iyen of hise sones schulen faile.
6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
He hath set as in to a prouerbe of the comyn puple, and his saumple bifor hem.
7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
Myn `iye dasewide at indignacioun; and my membris ben dryuun as in to nouyt.
8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
Iust men schulen wondre on this thing; and an innocent schal be reisid ayens an ypocrite.
9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
And a iust man schal holde his weie, and he schal adde strengthe to clene hondis.
10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
Therfor alle `ye be conuertid, and come ye; and Y schal not fynde in you ony wiys man.
11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
My daies ben passid; my thouytis ben scaterid, turmentynge myn herte.
12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
Tho han turned the nyyt `in to day; and eft aftir derknessis hope liyt.
If Y `susteyne, ether suffre pacientli, helle is myn hous; and Y haue arayede my bed in derknessis. (Sheol h7585)
14 Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
Y seide to rot, Thou art my fadur; and to wormes, Ye ben my modir and my sister.
15 Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
Therfor where is now myn abidyng? and who biholdith my pacience?
