Job 17
1 Brudt er min Ånd, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
Brudt er min Aand, mine Dage slukt, og Gravene venter mig;
2 visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje må skue.
visselig, Spot er min Del, og bittert er, hvad mit Øje maa skue.
3 Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Håndslag?
Stil Sikkerhed for mig hos dig! Hvem anden giver mig Haandslag?
4 Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
Thi du lukked deres Hjerte for Indsigt, derfor vil du ikke ophøje dem;
5 den, der forråder Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
den, der forraader Venner til Plyndring, hans Sønners Øjne hentæres.
6 Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
Til Mundheld har du gjort mig for Folk, jeg er blevet et Jærtegn for dem;
7 mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
mit Øje er sløvet af Kvide, som Skygger er mine Lemmer til Hobe;
8 retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
retsindige stivner af Rædsel ved sligt, over vanhellig harmes den skyldfri,
9 men den retfærdige holder sin Vej, en renhåndet vokser i Kraft.
men den retfærdige holder sin Vej, en renhaandet vokser i Kraft.
10 Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand fnder jeg ikke iblandt jer!
Men I, mød kun alle frem igen, en Vismand finder jeg ikke iblandt jer!
11 Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
Mine Dage stunder mod Døden, brudt er mit Hjertes Ønsker;
12 Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
Natten gør jeg til Dag, Lyset for mig er Mørke;
vil jeg haabe, faar jeg dog Bolig i Døden, jeg reder i Mørket mit Leje, (Sheol h7585)
14 Graven kalder jeg Fader, Forrådnelsen Moder og Søster.
Graven kalder jeg Fader, Forraadnelsen Moder og Søster.
15 Hvor er da vel mit Håb, og hvo kan øjne min Lykke?
Hvor er da vel mit Haab, og hvo kan øjne min Lykke?
