Job 16
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Potem je Job odgovoril in rekel:
2 "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
»Slišal sem mnoge takšne stvari. Vi vsi ste bedni tolažniki.
3 Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
Mar bodo besede ničnosti imele konec? Ali kaj te opogumlja, da odgovarjaš?
4 Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
Tudi jaz bi lahko govoril, kakor delate vi. Če bi bila vaša duša namesto moje duše, bi lahko kopičil besede zoper vas in z glavo zmajeval nad vami.
5 styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
Toda jaz bi vas želel okrepiti s svojimi usti in premikanje mojih ustnic bi omililo vašo žalost.
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
Čeprav govorim, moja žalost ni zmanjšana in čeprav potrpim, koliko sem olajšan?
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
Toda sedaj me je naredil izmučenega. Vso mojo skupino si naredil zapuščeno.
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
Napolnil si me z gubami, ki so priča zoper mene. Moja pustost vstaja v meni in pričuje v moj obraz.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
Trga me v svojem besu ta, ki me sovraži. Nad menoj škripa s svojimi zobmi. Moj sovražnik svoje oči ostri nad menoj.
10 de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
S svojimi usti so zevali vame. Grajalno so me udarili na lice. Skupaj so se zbrali zoper mene.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
Bog me je izročil brezbožnim in me predal v roke zlobnih.
12 Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
Bil sem sproščen, toda razlomil me je. Prijel me je tudi za moj vrat in me stresel na koščke in me postavil za svoje znamenje.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
Njegovi lokostrelci so me obdali naokoli, on mojo notranjost cepi narazen in ne prizanaša; moj žolč izliva na tla.
14 Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
Lomi me z vrzeljo nad vrzeljo, nadme teče kakor velikan.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
Sešil sem vrečevino na svoji koži in svoj rog omadeževal v prahu.
16 mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
Moj obraz je zapacan od joka in na mojih vekah je smrtna senca,
17 skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
ne zaradi kakršnekoli nepravičnosti na mojih rokah. Tudi moja molitev je čista.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
Oh zemlja, ne pokrij moje krvi in naj moj jok nima prostora.
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
Tudi sedaj, glej, moja priča je v nebesih in moje pričevanje je na višini.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
Moji prijatelji me zasmehujejo, toda moje oko izliva solze k Bogu.
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
Oh, da bi se nekdo lahko potegoval za človeka pri Bogu, kakor se človek poteguje za svojega bližnjega!
22 Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.
Ko pride nekaj let, potem bom šel pot, od koder se ne bom vrnil.
