Job 16

1 Så tog Job til Orde og svarede:

Na Job el topuk ac fahk,

2 "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!

“Nga lohng tari kain sramsram ingan meet; Ac kas in kasru lomtal ingan mwe na akkeok.

3 Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?

Mea, komtal ac sramsram na nwe tok? Ya komtal lungse in komtal na pa aksafye sramsram uh pacl nukewa?

4 Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,

Funu komtal pa nga, ac nga pa komtal, Nga lukun ku pac in fahk ma nukewa komtal fahk ingan. Nga lukun usruk pac sifuk oana ngan pakomutomtal, Ac fahkot kas puspis in lain kowos.

5 styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!

Nga lukun akkeye komtal ke kas in kasru, Ac srumun pacna kutu kas saya in akwoye komtal.

6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?

“Tusruktu kas nga fahk uh tiana kasreyu, Ac nga fin mutana tia kas, ac tia pacna aksrikyela mwaiok luk uh.

7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;

O God, kom oru nga arulana foroti; Kom tuh lela sou luk in anwukla.

8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.

Kom kapriyuwi. Kom mwet lokoalok luk. Inge nga sri na kolo, Ac mwet uh pangon mu ma inge akpwayei lah oasr ma koluk luk.

9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,

“In kasrkusrak lal, God El eya kupasr nukewa ke monuk, El foloyak ac suiyuwi.

10 de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;

Mwet uh isrunyu; Elos kahkeni nu yuruk ac puok likintupuk.

11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.

God El eisyuyang nu inpoun mwet koluk.

12 Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,

Nga tuh muta in misla, Na God El sruokya kwawuk; El puokyu nwe itungyuwi. El oreyu oana sie mwe lutlut pisr,

13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;

Ac pisrik sukan pisr nu keik liki acn nukewa — Sukan pisr inge fakisyu ac kanteyuwi; Ne ouinge, el tiana luman pakomutuk.

14 Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.

El nuna fakisyu na Oana sie mwet mweun ma wella ke srunga lal uh.

15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;

“Nga asor ac nokomang nuknuk yohk eoa, Ac nga pituki na muta infohk uh, lip na pwaye.

16 mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,

Nga tung nwe srusrala atronmutuk, Ac kulun mutuk fafwak ac inken tungla.

17 skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!

Tusruktu nga tiana oru kutena ouiya sulallal, Ac nga pre nu sin God ke inse na pwaye.

18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!

“O Faclu, nimet okanla ma koluk ma orek nu sik! Nimet tulokinya pang luk ke nga suk nununku suwohs!

19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;

Aok pwayena, oasr mwet se inkusrao Su ac fah tuyak wiyu lac, ac kasreyu.

20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,

Mwet kawuk luk inge elos aksruksrukeyu; Ac sronin mutuk kahkla nu sin God.

21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!

Nga ke sie mwet ah in kwafe sin God keik, Oana ke sie mwet el kwafe ke mwet kawuk lal.

22 Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.

Yac luk somsomlana, Ac nga fahsr ke soko inkanek ma nga tia ku in foloko we me.