< Job 16 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Then Job answered, and said,
2 "Nok har jeg hørt af sligt, besværlige Trøstere er I til Hobe!
I have heard many such things. Miserable comforters are ye all.
3 Får Mundsvejret aldrig Ende? Hvad ægged dig dog til at svare?
Shall vain words have an end? Or what provokes thee that thou answer?
4 Også jeg kunde tale som I, hvis I kun var i mit Sted, føje mine Ord imod jer og ryste på Hovedet ad jer,
I also could speak as ye do, if your soul were in my soul's stead. I could join words together against you, and shake my head at you.
5 styrke jer med min Mund, ej spare på ynksomme Ord!
But I would strengthen you with my mouth, and the solace of my lips would assuage your grief.
6 Taler jeg, mildnes min Smerte ikke og om jeg tier, hvad Lindring får jeg?
Though I speak, my grief is not assuaged, and though I forbear, what am I eased?
7 Dog nu har han udtømt min Kraft, du bar ødelagt hele min Kreds;
But now he has made me weary. Thou have made desolate all my company.
8 at du greb mig, gælder som Vidnesbyrd mod mig, min Magerhed vidner imod mig.
And thou have laid fast hold on me, which is a witness against me. And my leanness rises up against me; it testifies to my face.
9 Hans Vrede river og slider i mig, han skærer Tænder imod mig. Fjenderne hvæsser Blikket imod mig,
He has torn me in his wrath, and persecuted me. He has gnashed upon me with his teeth. My adversary sharpens his eyes upon me.
10 de opspiler Gabet imod mig, slår mig med Hån på Kind og flokkes til Hobe omkring mig;
They have gaped upon me with their mouth. They have smitten me upon the cheek reproachfully. They gather themselves together against me.
11 Gud gav mig hen i Niddingers Vold, i gudløses Hænder kasted han mig.
God delivers me to the perverse, and casts me into the hands of the wicked.
12 Jeg leved i Fred, så knuste han mig, han greb mig i Nakken og sønderslog mig; han stilled mig op som Skive,
I was at ease, and he broke me apart. Yea, he has taken me by the neck, and dashed me to pieces. He has also set me up for his mark.
13 hans Pile flyver omkring mig, han borer i Nyrerne uden Skånsel, udgyder min Galde på Jorden;
His archers encompass me round about. He splits my reins apart, and does not spare. He pours out my gall upon the ground.
14 Revne på Revne slår han mig, stormer som Kriger imod mig.
He breaks me with breach upon breach. He runs upon me like a giant.
15 Over min Hud har jeg syet Sæk og boret mit Horn i Støvel;
I have sewed sackcloth upon my skin, and have laid my horn in the dust.
16 mit Ansigt er rødt af Gråd, mine Øjenlåg hyllet i Mørke,
My face is red with weeping, and the shadow of death is on my eyelids,
17 skønt der ikke er Vold i min Hånd, og skønt min Bøn er ren!
although there is no violence in my hands, and my prayer is pure.
18 Dølg ikke, Jord, mit Blod, mit Skrig komme ikke til Hvile!
O earth, do not cover thou my blood, and let my cry have no resting place.
19 Alt nu er mit Vidne i Himlen, min Talsmand er i det høje;
Even now, behold, my witness is in heaven, and he who vouches for me is on high.
20 gid min Ven lod sig finde! Mit Øje vender sig med Tårer til Gud,
My friends scoff at me. My eye pours out tears to God
21 at han skifter Ret mellem Manden og Gud, mellem Mennesket og hans Ven!
that he would maintain the right of a man with God, and of a son of man with his neighbor!
22 Thi talte er de kommende År, jeg skal ud på en Færd, jeg ej vender hjem fra.
For when a few years are come, I shall go the way where I shall not return.

< Job 16 >