Job 15
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Ipapo Erifazi muTemani akapindura akati:
2 "Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
“Ko, munhu akachenjera angapindura zvisina njere here, kana kuzadza dumbu rake nemhepo inopisa yokumabvazuva?
3 for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?
Ko, angakakavara namashoko asina maturo, kana namashoko asina basa here?
4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
Asi unotorwisa umwari uye unodzivisa kunamata Mwari.
5 Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
Chivi chako chinorunzira muromo wako; uye unotevera rurimi rwavanyengeri.
6 Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
Muromo wako pachako ndiwo unokupa mhosva, kwete wangu, miromo yako pachako inokupupurira zvakaipa.
7 Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
“Ko, ndiwe munhu wakatanga kuzvarwa here? Ko, iwe wakazvarwa makomo asati avapo here?
8 Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?
Unoteererawo here panokurukurwa mazano aMwari? Unoti uchenjeri ndohwako woga kanhi?
9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?
Chiiko chaunoziva chatisingazivi isu? Kunzwisisa kwaunako ndokweiko kwatisinawo isu?
10 Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Vane bvudzi rakachena navatana vakwegura vari kudivi redu, varume vatochembera kupinda baba vako.
11 Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
Ko, kunyaradza kwaMwari hakuna kukukwanira here, iro shoko rakataurwa kwauri zvine unyoro?
12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
Ko, mwoyo wako wakurasireiko, uye meso ako anobwairireiko,
13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
zvokuti unoitira Mwari hasha ugobudisa mashoko akadai kubva mumuromo mako?
14 Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
“Munhu chiiko, zvokuti angava akanaka, kana munhu akazvarwa nomukadzi, kuti angava akarurama?
15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
Kana Mwari akasavimba navatsvene vake, kunyange dai matenga akasava akachena pamberi pake,
16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
ko, kuzoti munhu, ane uori uye akaora, anonwa zvakaipa semvura!
17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
“Nditeerere ndigokutsanangurira; rega ndikuudze zvandakaona,
18 hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
zvakataurwa navanhu vakachenjera, vasingavanzi chinhu chavakagamuchira kubva kumadzibaba avo,
19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
ivo voga vakapiwa nyika pasina mutorwa akapfuura napakati pavo:
20 Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;
Murume akaipa anotambudzika nokurwadziwa pamazuva ake ose, makore ose outsinye akachengeterwa iye.
21 Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
Maungira anotyisa anozadza nzeve dzake; pazvinenge zvaita sezvakanaka, vapambi vanomurwisa.
22 han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
Anorasikirwa netariro yokupunyuka parima; munondo ndiwo waakatarirwa.
23 udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;
Anofamba-famba achiita sechokudya zvamagora; anoziva kuti zuva rerima raswedera.
24 Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
Kutambudzika nokurwadziwa zvinomuzadza nokutya; zvinomukunda, samambo agadzirira kurwisa,
25 Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
nokuti anokungira Mwari chibhakera chake uye anozvikudza pamusoro paWamasimba Ose,
26 stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
achimhanyira kwaari asingatyi ane nhoo hobvu, yakasimba.
27 Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.
“Kunyange chiso chake chakafukidzwa namafuta uye chiuno chake chakafuta nenyama,
28 tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.
iye achagara mumaguta akaparadzwa nomudzimba dzisingagarwi nomunhu, dzimba dzokoromoka kuva marara.
29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
Haachazovazve mupfumi uye pfuma yake haingagari, kana nepfuma yake haingazadzi nyika.
30 han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
Haangapunyuki rima; murazvo uchasvavisa mabukira ake, uye kufema kwomuromo waMwari kuchamurasira kure.
31 Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!
Ngaarege kuzvinyengera nokuvimba nezvisina maturo, nokuti haana chaachawana pazviri.
32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
Acharipirwa zvakazara nguva yake isati yasvika, uye matavi ake haangawandi.
33 han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
Achafanana nomuzambiringa wabvisirwa mazambiringa asati aibva, kufanana nomuti womuorivhi wodonhedza maruva awo.
34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
Nokuti ungano yavasingadi Mwari ichashaya zvibereko, uye moto uchaparadza matende avaya vanofarira fufuro.
35 svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
Vanobata mimba yokutambudzika vagozvara zvakaipa; dumbu ravo rinogadzira kunyengera.”
