Job 15
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Elifazi, moto ya Temani, azwaki maloba mpe alobaki:
2 "Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
« Boni, moto ya bwanya akopesaka solo eyano na maloba ya pamba boye, maloba oyo ezanga ata tina, to alingaka kotondisa libumu na ye na mopepe ya moto oyo ewutaka na Este?
3 for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?
Akoki solo komilobela na maloba ezanga ata tina? Akoki solo kosalela maloba milayi oyo ezali ata na motuya te?
4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
Yo ozali penza kobebisa lokumu ya Nzambe okomi koboya lokumu liboso ya Nzambe.
5 Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
Lisumu na yo ezali kokamba monoko na yo, ozwi elobeli ya bakosi.
6 Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
Monoko na yo moko nde ezali komemela yo etumbu, kasi monoko na ngai te; bibebu na yo moko nde ezali kofunda yo.
7 Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
Yo nde moto ya liboso oyo obotama kati na bato? Omona moyi liboso ya bangomba mikuse?
8 Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?
Osila koyoka makambo oyo elobamaka kati na Likita ya Nzambe? Bwanya ezalaka kaka epai na yo moko?
9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?
Makambo nini oyebi, oyo biso toyebi te? Boyebi nini ozali na yango, oyo biso tozali na yango te?
10 Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Na ngambo na biso, ezali na bato ya suki pembe, bampaka, bato oyo baleki tata na yo na mibu ya mbotama.
11 Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
Kobondisama ya Nzambe mpe maloba ya kimia oyo bazali koloba mpo na yo, ekoki te mpo na yo?
12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
Mpo na nini motema na yo ezali kopengwisa yo, mpe miso na yo ezali kobeta-beta?
13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
Mpo ete obwakela Nzambe kanda na yo mpe obimisa makambo ya boye na monoko na yo?
14 Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
Moto azali nani mpo ete azala peto? Ye oyo abotami na mwasi azali nani mpo ete azala sembo?
15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
Soki Nkolo azali kondimela basantu na Ye te, soki kutu likolo ezali peto te na miso na Ye,
16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
ekozala boni mpo na moto mabe, moto oyo abeba, oyo asalaka mabe lokola azali komela mayi?
17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
Yoka ngai, mpe nakolimbolela yo! Tika ete nayebisa yo makambo oyo ngai namona,
18 hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
makambo oyo bato ya bwanya balobaki, na kobomba ata eloko moko te kati na makambo oyo bazwaki epai ya batata na bango.
19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
Apesaki mokili epai na bango kaka tango ata mopaya moko te alekaki kati na bango.
20 Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;
Na bomoi na ye mobimba, na mibu oyo bakata mpo na bomoi na ye, moto mabe anyokwamaka.
21 Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
Lokito ya somo etondisaka matoyi na ye, bato ya mobulu babimelaka ye ata na tango ya kimia.
22 han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
Azalaka na elikya te ya kobima na molili, mpe mopanga ezelaka ye.
23 udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;
Ayengaka-yengaka mpo na koluka lipa, kasi akozwela yango wapi? Ayebaka ete mokolo ya molili ezelaka ye.
24 Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
Pasi mpe mawa ebangisaka ye, ekomelaka ye lokola mokonzi oyo amibongisi mpo na bitumba,
25 Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
mpo ete asembolaka loboko na ye mpo na kobundisa Nzambe, atelemelaka Nkolo-Na-Nguya-Nyonso,
26 stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
akimaka epai na Ye, moto etala na se, amibombaka na sima ya banguba minene.
27 Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.
Elongi na ye ekotonda mafuta, loketo na ye ekokoma monene;
28 tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.
akovanda na engumba ebeba, kati na bandako oyo bato bakima, bandako oyo ekoma pene ya kokweya;
29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
akotikala kokoma mozwi te, pamba te bozwi na ye ekowumela te, bomengo na ye ekopanzana te kati na mokili mobimba;
30 han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
akokoka kokima molili te, moto ekokawusa mandalala na ye mpe akokima ata pema na ye moko.
31 Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!
Tika ete atia elikya na ye na lokuta te, pamba te akoyokisama soni mpe akozwa libebi lokola lifuti.
32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
Ekokokisama liboso ete akufa, ndenge lindalala ekawukaka mpo na kozanga mayi na yango
33 han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
to lokola nzete ya vino oyo ekweyisi bambuma na yango, wana ezali nanu mobesu to lokola nzete ya olive oyo ekweyisi fololo na yango.
34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
Solo, libota ya moto mabe ekofuluka te, mpe moto ekozikisa ndako na ye mpo na mabe na ye moko.
35 svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
Pamba te moto nyonso oyo azalaka na makanisi mabe kati na ye abotaka kaka pasi; mabe oyo ekolaka kati na ye ememelaka ye moko libebi. »
