Job 15
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Ket simmungbat ni Elifaz a Temanita ket kinunana,
2 "Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
“Sumungbat aya ti masirib a tao babaen iti awan serserbina a pannakaammo ken punoenna ti bagina iti angin ti daya?
3 for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?
Agkalintegan aya isuna babaen iti awan serserbina a sasao wenno kadagiti panagsasao nga awan ti nasayaat a maibungana?
4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
Pudno, kiskissayam ti panagraem iti Dios; laplapdam ti panangutob kenkuana,
5 Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
ta isursuro ti kinadangkesmo ti ngiwatmo; pilpiliem ti maaddaan iti dila ti tao a nasikap.
6 Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
Uk-ukomennaka ti bukodmo a ngiwat, saan a siak; wen, agsaksi dagiti bukodmo a bibig a maibusor kenka.
7 Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
Sika kadi ti umuna a tao a naiyanak? Napaaddaka kadi sakbay dagiti turturod?
8 Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?
Nangngegmo kadi ti nalimed a pannakaammo ti Dios? Sika laeng kadi ti tao a masirib?
9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?
Ania ti ammom a saanmi nga ammo? Ania ti maawatam nga awan met kadakami?
10 Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Kaduami dagiti ubanan ken dagiti nataengan unayen a tattao a laklakay ngem ti amam.
11 Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
Bassit kadi unay dagiti pangliwliwa ti Dios para kenka, dagiti sasao a naalumamay a para kenka?
12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
Apay nga ipanawnaka ti pusom? Apay nga agkusilap dagiti matam,
13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
tapno iturongmo ti espiritum a maibusor iti Dios ken iruarmo dagiti kasta a sasao manipud iti ngiwatmo?
14 Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
Ania ti tao a nadalus koma isuna? Ania isuna a naiyanak iti babai a nalinteg koma isuna?
15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
Adtoy, saan nga agtaltalek ti Dios uray kadagiti sasantona; wen, saan a nadalus dagiti langit iti imatangna;
16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
ad-adda pay a narugit ti maysa a makarimon ken nakillo, ti maysa a tao nga umin-inom iti kinadangkes a kasla danum!
17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
Ipakitak kenka; dumngegka kaniak; Ibagakto kenka dagiti banbanag a nakitak,
18 hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
dagiti banbanag nga imbaga met dagiti mamasirib a lallaki manipud kadagiti ammada, dagiti banbanag a saan nga inlemmeng dagiti kapuonanda.
19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
Dagitoy dagiti kapuonanda, nga isu laeng ti nakaitedan ti daga, ken awan a pulos ti gangganaet a limmabas kadakuada.
20 Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;
Agtiritir ti ut-ot ti nadangkes a tao kadagiti amin nga al-aldawna, ti bilang dagiti tawtawen a naisagana a maipaay iti panagsagaba ti mangparparigat.
21 Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
Adda kadagiti lapayagna ti uni dagiti pamutbuteng; bayat iti kinarang-ayna, umayto kenkuana ti managdadael.
22 han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
Saanna a panpanunoten nga agsublinto isuna manipud iti kinasipnget; agur-uray ti kampilan kenkuana.
23 udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;
Mapan isuna iti nadumaduma a disso para iti tinapay, a kunkunana, “Sadinno ti ayanna daytoy?' Ammona a dandanin umay ti aldaw ti kinasipnget.
24 Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
Butbutngen isuna ti rigat ken ut-ot; agballigi dagitoy a maibusor kenkuana, a kas ti ari a nakasagana a makigubat.
25 Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
Gapu ta inyunnatna ti imana a maibusor iti Dios ken sitatangsit a maibusor iti Mannakabalin amin,
26 stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
daytoy a nadangkes a tao ket agtaray a mapan iti Dios a sisisikkel ti tengngedna, nga addaan ti napuskol a kalasag.
27 Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.
Pudno daytoy, uray no kinallubanna ti rupana babaen ti kinalukmegna ken nagurnong ti taba kadagiti lomlomona,
28 tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.
ken nagnaed kadagiti nabaybay-an a siudad; kadagiti balbalay nga awan ti agnanaed ita ken nakasagana nga agbalin a gabsuon.
29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
Saanto a bumaknang isuna; saanto nga agpaut ti kinabaknangna; saanto pay nga agpaut uray ti aniniwanna iti daga.
30 han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
Saanto isuna a makapanaw iti kinasipnget; pagangngoento ti apuy dagiti sangsangana; pumanawto isuna gapu iti anges ti ngiwat ti Dios.
31 Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!
Saan koma nga agtalek isuna kadagiti awan serserbina a banbanag, nga al-allilawenna ti bagina; ta ti kinaawan-mammaayna ket isunto ti gungonana.
32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
Mapasamakto daytoy sakbay nga umay ti tiempo ti ipapatayna; saanto a lumangto ti sangana.
33 han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
Iregregnanto dagiti naganus nga ubasna a kas iti lanut ti ubas; itinnagnanto dagiti sabsabongna a kas iti kayo ti olibo.
34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
Ta malupesto dagiti bunggoy dagiti awan diosna a tattao; uramento ti apuy dagiti toldada ti pannakapasuksok.
35 svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
Agsikugda ti kinaranggas ken ipasngayda ti kinadangkes; agsikug ti aanakanda iti panangallilaw.”
