Job 15
1 Så tog Temaniten Elifaz til Orde og sagde:
Hichun Teman mipa Eliphaz in adonbut in;
2 "Mon Vismand svarer med Mundsvejr og fylder sit Indre med Østenvind
Michingin hitobang thu hom keu chu donbut ponte. Nang hi imacha hilou nahin chule khohui hungnung bep nahi.
3 for at hævde sin Ret med gavnløs Tale, med Ord, som intet båder?
Michingin tang louva thu homkeu sei din akigo jipon, hitobang thu a chu ipi phatchomna um'em?
4 Desuden nedbryder du Gudsfrygt og krænker den Stilhed, som tilkommer Gud.
Pathen ginna neilou nahim, ama dinga jana neilou nahi.
5 Din Skyld oplærer din Mund, du vælger de listiges Sprog.
Nachonsetna ho chun nakama ipi seiding ham ti naseipeh untin, nathucheng hohi joulhep themtah chunga kingam ahi.
6 Din Mund domfælder dig, ikke jeg, dine Læber vidner imod dig!
Nangma kam tah chun themmo nachan sah ahin, kei kahipoi; namuh mama chun nang douna a thu asei ahi.
7 Var du den første, der fødtes, kom du til Verden, før Højene var?
Nanghi apeng masapen nahim? Molle lhang ho kisem masanga peng nahim?
8 Mon du lytted til, da Gud holdt Råd, og mon du rev Visdommen til dig?
Pathen in guhthima nahilna ho nangai hinam? Chihna chu nangma tum dinga nanei hinam?
9 Hvad ved du, som vi ikke ved, hvad forstår du, som vi ikke kender?
Keihon kahet louvu ipi nahetna, keihon kahet khen theilouvu nangin nahet khen thei um'em?
10 Også vi har en gammel iblandt os, en Olding, hvis Dage er fler end din Faders!
Keiho langa hin upa tah tah samkangsa apangun amaho chu napa sanga hatah a tahjo ahiuve.
11 Er Guds Trøst dig for lidt, det Ord, han mildelig talede til dig?
Pathen in nalhamon chu nang dinga neo behseh a ham? Nemma athusei chu lhing joulou ham?
12 Hvi river dit Hjerte dig hen, hvi ruller dit Øje vildt?
Naki gellhah na chu ipin nalah mang peh ham? Na khomu theina chu ipin alhahsam sah ham?
13 Thi du vender din Harme mod Gud og udstøder Ord af din Mund.
Hiti chun Pathen dounan nakihei mangin, chule hitobang thuphalou hi naseije.
14 Hvor kan et Menneske være rent, en kvindefødt have Ret?
Thithei khat tou chu theng theijem? Numeija pengdoh mihem chu adih a umthei ding ham?
15 End ikke sine Hellige tror han, og Himlen er ikke ren i hans Øjne,
Ven Pathen in vantil ho jeng jong atahsan joupoi, ama mitmu in vanho jeng jong athengsel poi.
16 hvad da den stygge, den onde, Manden, der drikker Uret som Vand!
Chonsetna dimho leh lheplhahna dimho leh gitlouna a dangchah ho chu ichan geijin thenna alhasam tadem?
17 Jeg vil sige dig noget, hør mig, jeg fortæller, hvad jeg har set,
Kathusei nangai dingle keiman navet sah inge, ken katahsa tah a kahet ho a kon in nadonbut inge.
18 hvad vise Mænd har forkyndt, deres Fædre ikke dulgt,
Apa teuva konna hiche thu mama hi ajah uva, michingho hetsah dungjuija hiche hi kisudet ahi.
19 dem alene var Landet givet, ingen fremmed færdedes blandt dem:
Gamdang miho hunglhun masang sot laipeh a chu koiham khat hitobang ho a konna gamkhat ana kipe ahi.
20 Den gudløse ængstes hele sit Liv, de stakkede År, en Voldsmand lever;
Migiloupa chu ahinkho lhum keijin nat gim genthei thoh in akipeh peh in lungsetna neilou ho dingin hahsat gentheina kum jat tamtah kikhol ahi.
21 Rædselslyde fylder hans Ører, midt under Fred er Hærgeren over ham;
Ama banga kichat tijatna O aging jingin chule nikho phaho jeng jong misumang hon ahin delkhum dio kichatnan aneiye.
22 han undkommer ikke fra Mørket, opsparet er han for Sværdet,
Muthim lah a chedoh ding amahon angapcha pouve, kichatna jeh a amahon tol atha dingu ahi.
23 udset til Føde for Gribbe, han ved, at han står for Fald;
Gamtinah avahle leuvin changlhah hoiya kakimu ding ham tin aseijuve. Amahon amanthah nadiu nikho anaije ti aheuve.
24 Mørkets Dag vil skræmme ham. Trængsel og Angst overvælde ham som en Konge, rustet til Strid.
Muthim nikhon amaho chu akichatsah uvin, galkon dinga kigong lengpa bangin lung gentheina leh lung natna dimset in ahing uve.
25 Thi Hånden rakte han ud mod Gud og bød den Almægtige Trods,
Hatchungnung pa asuhboh uva Pathen akhut u athin khum jeh u chun,
26 stormed bårdnakket mod ham med sine tykke, buede Skjolde.
Alummu hattah chu akichoijun amadou nan isah loutah in anokhum jiuve.
27 Thi han dækked sit Ansigt med Fedt og samlede Huld på sin Lænd.
Migiloute chu athaovun chule sumle paijin akhangtou cheh cheh un akongu jong athaovin apom doh sah uve.
28 tog Bolig i Byer, der øde lå hen. i Huse, man ikke må bo i, bestemt til at ligge i Grus.
Ahinlah akhopi hou hi kisumang thah ding ahin, amaho chu dalhahsa ingemma hung chenguva; sotlhuh ding sa a um cheh ahiuve.
29 Han bliver ej rig, hans Velstand forgår, til Jorden bøjer sig ikke hans Aks;
Ahaosat nau jong sot tapontin, anei agou hou sot ponte; anei agouho jong kolmong geijin hung kikho khong soh taponte.
30 han undkommer ikke fra Mørket. Solglød udtørrer hans Spire, hans Blomst rives bort af Vinden.
Muthim lah a konin jamdoh thei pouvin tin, ajih hung dondoh ho jong nisan halgop intin chule Pathen hu haikhum chun amaho asuhmang ding ahi.
31 Han stole ikke på Tomhed han farer vild thi Tomhed skal være hans Løn!
Haosatna homkeu tahsanna chun amaho leh amaho kilhem lha sot tapou vintin, amaho dinga akipaman u chu ahomsa hiding ahi.
32 I Utide visner hans Stamme, hans Palmegren skal ikke grønnes;
Ahinkhou hoilai tah le thingbah kilhamlha bangin kisat lhauvin tin abah hou jong avellin hung engdoh kit tapou vinte.
33 han ryster som Ranken sin brue af og kaster som Olietræet sin Blomst.
Amaho chu lengpi phung aga matah a kilou lha bangle Olive thingphung aga kisem masanga apah pullha bang diu ahi.
34 Thi vanhelliges Samfund er goldt, og Ild fortærer Bestikkelsens Telte;
Ijeh inem itile Pathen neiloute chu ahomkeu ahiuvin, nehguh chahguh a haosa ho in chu kavam ding ahi.
35 svangre med Kvide, føder de Uret, og deres Moderskød fostrer Svig!
Amahon boina naovop bangin avop un chule gitlouna ahing doh jiuve. Anaobu houvin joule nal asodoh uve.
