Job 14
1 Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;
Moto oyo abotama na mwasi azalaka kaka na mikolo moke oyo mpe etonda na pasi.
2 han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.
Akolaka mpe akawukaka lokola fololo, awumelaka te lokola elili ya lipata oyo elekaka.
3 Og på ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!
Olingi kaka kolandela ekelamu ya boye? Olingi kaka komema ye liboso na Yo mpo na kosambisa ye?
4 Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
Nani akoki kobimisa bopeto kati na mbindo? Moko te!
5 Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,
Mikolo ya moto ekatama; okata motango ya basanza na ye mpe otia mondelo oyo akoki koleka te.
6 tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!
Longola miso na Yo mosika na ye mpe tika ye, ye moko, kino tango akozwa lifuti ya mosala na ye lokola moto oyo asalaka kaka mpo na lifuti.
7 Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
Nzete ezalaka kutu na mwa elikya: ata bakati yango, ebimaka lisusu mpe ebotaka bitape ya sika;
8 ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:
misisa na yango ekoki konuna na se ya mabele, mpe eteni na yango oyo etikalaka ekoki kokufa kati na mabele,
9 lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;
nzokande soki kaka ezwi mayi, ekobimisa mito mpe ekobota bitape lokola nzete ya sika.
10 men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
Kasi moto akufaka mpe aninganaka lisusu te, akataka motema mpe azalaka lisusu na bomoi te.
11 Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,
Ndenge mayi esilaka na liziba to ndenge mayi ekawukaka,
12 så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.
ndenge wana mpe moto akufaka mpe atelemaka lisusu te, akolamuka lisusu te mpe bakoki lisusu kolamusa ye te, tango nyonso likolo ekozala.
13 Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu! (Sheol h7585)
Soki kaka obombaki ngai na se ya bakufi mpe otikaki ngai kuna kino kanda na Yo esila! Soki kaka okatelaki ngai tango mpo ete, na sima na yango, okanisa ngai lisusu! (Sheol h7585)
14 Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;
Nzokande, soki moto akufi, boni, akoki lisusu kozala na bomoi? Nakozela kino lolenge na ngai ebongwana.
15 du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!
Okobenga ngai, mpe ngai, nakondima; okozala na posa makasi ya ekelamu ya maboko na Yo.
16 Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
Solo penza, okotanga makolo na ngai, kasi okolandela lisusu masumu na ngai te.
17 forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.
Mabe na ngai ekokangama kati na saki, mpe okozipa masumu na ngai.
18 Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,
Kasi, ndenge ngomba esilaka mpe ekweyaka, ndenge libanga elongwaka na esika na yango,
19 som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.
ndenge mayi eliaka mabanga, ndenge mayi oyo etiolaka ememaka mabele, ndenge wana mpe obebisaka elikya ya moto.
20 For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.
Olongaka ye mbala moko, mpe akendaka na ye; obebisaka elongi na ye mpe obenganaka ye.
21 Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;
Soki bana na ye ya mibali bazwi lokumu, ayebaka na ye yango te; soki basambwisi bango, amonaka na ye yango te.
22 ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg.
Ayokaka kaka pasi kati na nzoto na ye, mpe motema na ye esalaka kaka matanga mpo na ye moko. »
