Job 14
1 Mennesket, født af en Kvinde, hans Liv er stakket, han mættes af Uro;
Nini huluane da gasa hamedei amola hahani agoane lalelegei. Ninia esalusu da dunumuni amola amo ganodini bidi hamosu da defele hamosa.
2 han spirer som Blomsten og visner, flyr som Skyggen, står ikke fast.
Nini da sogea heda: be defele hedolo heda: le, bu hedolo duginidaha, amola nini da baba gala: be defele fonobahadi ba: lu, bu hedolo geasa.
3 Og på ham vil du rette dit Øje, ham vil du stævne for Retten!
Gode! Na da hamedeiba: le, Dia na ba: ma: bela: ? Di da nama adoba: ma: ne fofada: ma: bela: ?
4 Ja, kunde der komme en ren af en uren! Nej, end ikke een!
Ninia osobo bagade dunu da ledo bagade gala. Fofoloi liligi da ninima gadili masunu hamedei.
5 Når hans Dages Tal er fastsat, hans Måneder talt hos dig, og du har sat ham en uoverskridelig Grænse,
Gode! Di da ninia esalumu ode amola oubi amo ninia hame lalelegei esoga ilegesa. Di da amo ilegeiba: le, bu afadenemu da hamedeidafa.
6 tag så dit Øje fra ham, lad ham i Fred, at han kan nyde sin Dag som en Daglejer!
Ninima sosodobe yolesima! Nini yolesima! Ninia da se nabawane esala. Be ninia da fonobahadi hahawane esaloma: ne, Di nini yolesima!
7 Thi for et Træ er der Håb: Fældes det, skyder det atter, det fattes ej nye Skud;
Ifa daou da dafawane hamoma: beyale dawa: su gala. E da abi dagoi be e da bu gahegini lula dada: sa.
8 ældes end Roden i Jorden, dør end Stubben i Mulde:
Osobo hagudu, ifa ea daou amola difi da nuisa.
9 lugter det Vand, får det nye Skud, skyder Grene som nyplantet Træ;
Be hano da dialebeba: le bu gahegini ulu heda: sa.
10 men dør en Mand, er det ude med ham, udånder Mennesket, hvor er han da?
Be dunu da bogosea, e da fisi dagoi ba: sa. E da bogosea, habidili ba: ma: bela: ?
11 Som Vand løber ud af Søen og Floden svinder og tørres,
Amo da hano dalu yolebe, amola hano wayabo habe, amo defele,
12 så lægger Manden sig, rejser sig ikke, vågner ikke, før Himlen forgår, aldrig vækkes han af sin Søvn.
dunu da bogosea, hamedafa wa: legadosa. Mu da mae mugululi dialeawane, ilia da hamedafa wa: legadomu amola ilia golai da hame nedigimu.
13 Tag dog og gem mig i Dødens Rige, skjul mig, indtil din Vrede er ovre, sæt mig en Frist og kom mig i Hu! (Sheol h7585)
Di da na bogoi dunu ilia sogebi amoga wamolegemu, na da hanai gala. Na da wamolegei dialea, Dia ougi da gumisia fawane, Dia na bu dawa: ma: ne eso ilegema. (Sheol h7585)
14 Om Manden dog døde for atter at leve! Da vented jeg rolig al Stridens Tid, indtil min Afløsning kom;
Dunu afae da bogosea, e da bu uhini misa: bela: ? Hame mabu! Be na da amo bidi hamosu dagoma: ne, amola hahawane eso bu misa: ne, na da ouesalumu.
15 du skulde kalde - og jeg skulde svare længes imod dine Hænders Værk!
Amasea, Di da nama wele sia: sea, na da dabe adole imunu. Amola Di da na (Dia hamoi liligi) hahawane ba: mu.
16 Derimod tæller du nu mine Skridt, du tilgiver ikke min Synd,
Amasea, Di da na osa: le gaga ahoabe huluane ba: mu. Be Di da na wadela: le hamobe hame abodelalumu.
17 forseglet ligger min Brøde i Posen, og over min Skyld har du lukket til.
Di da na wadela: i hou huluanedafa gogolema: ne olofomu.
18 Nej, ligesom Bjerget skrider og falder, som Klippen rokkes fra Grunden,
Eso da misunu amoga goumi da mugululi sa: imu, amola gasa bagade gafulu da agele sa: imu.
19 som Vandet udhuler Sten og Plaskregn bortskyller Jord, så har du udslukt Menneskets Håb.
Hano da magufu dogosa, amola gibu bagade da osobo dogone fasisa. Amo defele, Di da ninia dafawane esaloma: beyale dawa: su gugunufinisisa.
20 For evigt slår du ham ned, han går bort, skamskænder hans Ansigt og lader ham fare.
Di da Dia gasaga osobo bagade dunu banenesili, e bu hamedafa misa: ne, sefasisa. E da bogobeba: le, odagi momogosa.
21 Hans Sønner hædres, han ved det ikke, de synker i Ringhed, han mærker det ikke;
Eno dunu da ea manoma nodosa. Be e da amo hou hame dawa: sa. Amola ea mano da gogosiasu ba: sea, Dia da ema hame adosa.
22 ikkun hans eget Kød volder Smerte, ikkun hans egen Sjæl volder Sorg.
E da ea da: i hodo se fawane naba. Amola ea asigi dawa: su da: i dioi fawane naba.
