Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
“Laba, eriiso lyange lyalaba ebyo byonna, n’okutu kwange ne kuwulira ne mbitegeera.
2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Kye mumanyi nange kye mmanyi; siri wa wansi ku mmwe.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
Naye neegomba okwogera n’oyo Ayinzabyonna, era n’okuleeta ensonga zange mu maaso ga Katonda.
4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Naye mmwe mumpayiriza; muli basawo abatagasa mmwe mwenna!
5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
Kale singa musirika! Olwo lwe mwandibadde n’amagezi.
6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
Muwulire kaakano endowooza yange, muwulirize okwegayirira kw’emimwa gyange.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Katonda munaamwogerera nga mwogera ebitali bya butuukirivu? Munaamwogerera eby’obulimba?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Munaamulaga ng’ataliiko luuyi, munaamuwoleza ensonga ze.
9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Singa akukebera, anaakusanga oli bulungi? Oyinza okumulimba nga bw’oyinza okulimba abantu?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Tayinza butakunenya, singa osaliriza mu bubba.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
Ekitiibwa kye ekisukiridde tekyandikutiisizza? Entiisa ye teyandikuguddeko?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Ebigambo byammwe ebijjukirwa ngero za vvu, n’okwewolereza kwammwe kwa bbumba.
13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
Musirike nze njogere; kyonna ekinantukako kale kintuukeko.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
Lwaki neeteeka mu mitawaana, obulamu bwange ne mbutwalira mu mikono gyange?
15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
Ne bw’anzita, mu ye mwe nnina essuubi, ddala ddala nditwala ensonga zange mu maaso ge.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
Ddala kino kinaavaamu okusumululwa kwange, kubanga teri muntu atatya Katonda ayinza kwetantala kujja mu maaso ge!
17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Muwulirize ebigambo byange n’obwegendereza; amatu gammwe gawulire bye ŋŋamba.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Kaakano nga bwe ntegese empoza yange, mmanyi nti nzija kwejeerera.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
Waliwo ayinza okuleeta emisango gye nvunaanibwa? Bwe kiba bwe kityo, nzija kusirika nfe.
20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Ebintu ebyo ebibiri byokka by’oba ompa, Ayi Katonda, awo sijja kukwekweka.
21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Nzigyako omukono gwo, olekere awo okuntiisatiisa n’okunkangakanga.
22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Kale nno ompite nzija kukuddamu, oba leka njogere ggwe onziremu.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Nsobi meka era bibi bimeka bye nkoze? Ndaga ekibi kyange era n’omusango gwange.
24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
Lwaki okweka amaaso go, n’onfuula omulabe wo?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
Onoobonyaabonya ekikoola ekifuuyiddwa omuyaga? Onooyigga ebisasiro ebikaze?
26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
Kubanga ompadiikako ebintu ebiruma, n’ondeetera okuddamu okwetikka ebibi byange eby’omu buvubuka.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
Oteeka ebigere byange mu nvuba, era okuuma butiribiri amakubo gange mwe mpita ng’oteeka obubonero ku bisinziiro by’ebigere byange.
28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
Bw’atyo omuntu bw’aggwaawo ng’ekintu ekivundu, ng’olugoye oluliiriddwa ennyenje.”
