Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Ecce omnia haec vidit oculus meus, et audivit auris mea, et intellexi singula.
2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Secundum scientiam vestram et ego novi: nec inferior vestri sum.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
Sed tamen ad Omnipotentem loquar, et disputare cum Deo cupio:
4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Prius vos ostendens fabricatores mendacii, et cultores perversorum dogmatum.
5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
Atque utinam taceretis, ut putaremini esse sapientes.
6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
Audite ergo correptionem meam, et iudicium labiorum meorum attendite.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Numquid Deus indiget vestro mendacio, ut pro illo loquamini dolos?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Numquid faciem eius accipitis, et pro Deo iudicare nitimini?
9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Aut placebit ei quem celare nihil potest? aut decipietur ut homo, vestris fraudulentiis?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Ipse vos arguet, quoniam in abscondito faciem eius accipitis.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
Statim ut se commoverit, turbabit vos, et terror eius irruet super vos.
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Memoria vestra comparabitur cineri, et redigentur in lutum cervices vestrae.
13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
Tacete paulisper ut loquar quodcumque mihi mens suggesserit.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
Quare lacero carnes meas dentibus meis, et animam meam porto in manibus meis?
15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
Etiam si occiderit me, in ipso sperabo: verumtamen vias meas in conspectu eius arguam.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
Et ipse erit salvator meus: non enim veniet in conspectu eius omnis hypocrita.
17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Audite sermonem meum, et aenigmata percipite auribus vestris.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Si fuero iudicatus, scio quod iustus inveniar.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
Quis est qui iudicetur mecum? veniat: quare tacens consumor?
20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Duo tantum ne facias mihi, et tunc a facie tua non abscondar:
21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Manum tuam longe fac a me, et formido tua non me terreat.
22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Voca me, et ego respondebo tibi: aut certe loquar, et tu responde mihi.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Quantas habeo iniquitates et peccata, scelera mea et delicta ostende mihi.
24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
Cur faciem tuam abscondis, et arbitraris me inimicum tuum?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
Contra folium, quod vento rapitur, ostendis potentiam tuam, et stipulam siccam persequeris:
26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
Scribis enim contra me amaritudines, et consumere me vis peccatis adolescentiae meae.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
Posuisti in nervo pedem meum, et observasti omnes semitas meas, et vestigia pedum meorum considerasti:
28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
Qui quasi putredo consumendus sum, et quasi vestimentum quod comeditur a tinea.
