Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
“Veye byen, zye m gen tan wè tout sa. Zòrèy mwen tande e konprann li.
2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Sa ou konnen yo, mwen konnen yo tou; mwen pa pi ba pase ou.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
“Men mwen ta pale ak Toupwisan an; mwen vle diskite ak Bondye.
4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Men nou sal moun ak manti. Se yon bann doktè sanzave nou ye.
5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
Oswa pito ke ou ta rete an silans nèt; ke sa ta sèvi kon sajès ou!
6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
Souple, tande pawòl mwen, e koute mo a lèv mwen.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Èske ou kab pale pou Bondye sa ki pa jis, e pale sa ki manti pou Li?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Èske ou va pran ka pa Li? Èske ou va diskite pou Bondye?
9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Èske sa va sòti byen lè Li bay ou egzamen? Oswa èske ou va twonpe Li kon yon moun konn twonpe yon moun?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Anverite, Li va repwoche ou si ou apye yon bò ak patripri.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
Èske majeste Li p ap bay ou lakrent? Laperèz Li p ap tonbe sou ou?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Ansyen pwovèb ou yo se pwovèb ki fèt ak sann; defans ou yo se defans ki fèt ak ajil.
13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
“Rete an silans devan m pou m kab pale; epi kite nenpòt sa ki rive m k ap rive.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
Poukisa mwen ta mete chè m nan pwòp dan m e mete lavi m nan men m?
15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
Malgre Li ta touye mwen, mwen va mete espwa m nan Li. Malgre, mwen va fè diskou chemen mwen yo devan L.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
Se sa, anplis, ki va delivrans mwen; paske yon enkwayan p ap parèt nan prezans Li.
17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Koute pawòl mwen byen pre e kite deklarasyon mwen yo ranpli zòrèy ou.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Tande koulye a, mwen te prepare ka mwen an; mwen konnen ke mwen va jistifye.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
Se kilès ki va diskite kont mwen? Paske konsa, mwen ta rete anpè e mouri.
20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
“Se sèl de bagay pou pa fè mwen; konsa mwen p ap kache devan figi Ou:
21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Retire men Ou sou mwen e pa kite laperèz Ou fè m sezi.
22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Epi rele e mwen va reponn; oswa kite m pale epi reponn mwen.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Fè m wè fòs kantite inikite mwen yo avèk peche m yo? Fè m rekonèt rebelyon mwen ak peche m yo.
24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
Poukisa Ou kache figi Ou e konsidere m kon lènmi Ou?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
Èske Ou ta fè yon fèy k ap vole nan van tranble? Oswa èske Ou va kouri dèyè pay van an seche a.
26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
Paske Ou ekri bagay anmè kont mwen e fè m eritye tout inikite a jenès mwen yo.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
Ou mete pye m nan chenn e ou veye tout chemen mwen yo. Ou limite distans pla pye m kab rive,
28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
pandan mwen ap dekonpoze kon yon bagay k ap pouri, kon yon vètman ki manje pa mit.”
