Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
“Nye ŋkuwo kpɔ nu siawo katã, nye towo se wo eye wose wo gɔme.
2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
Nu si nènya la, nye hã menyae, mède ŋgɔ wum o.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
Gake medi vevie be maƒo nu kple Ŋusẽkatãtɔ la eye mahe nya kple Mawu.
4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
Ke miawo la, miele ŋunye gblẽm kple aʋatsonyawo, mi katã mienye gbedala siwo ŋu viɖe aɖeke mele o!
5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
Ne mi katã miahaɖo to ɖe! Le mia gbɔ la, esia anye nunya.
6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
Mise ɖokuinyenuɖeɖe azɔ, mise nye nuyiwo ƒe kokoƒoƒo.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Ɖe miaƒo nu baɖa ɖe Mawu nua? Ɖe miaƒo nu bebletɔe ɖe enua?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Ɖe miebe yewoade edzia? Ɖe miebe yewoaxɔ nya ɖe Mawu nua?
9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Anyo na mi ne edo mi kpɔa? Miate ŋu ablee abe ale si miable amewo enea?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Le nyateƒe me, aka mo na mi, ne miede edzi le adzame.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
Ɖe eƒe ŋutikɔkɔe mado ŋɔdzi na mi oa? Ɖe eƒe ŋɔdzi malé mi oa?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Miaƒe nya tsitsiwo nye lododo gbɔlowo eye dedinɔnɔ ƒe gli siwo mieɖo la nye anyigliwo ko.
13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
“Mizi ɖoɖoe ne miana mɔm maƒo nu, ekema nu si be yeadzɔ ɖe dzinye la nedzɔ.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
Nu ka ŋuti metsɔ ɖokuinye de xaxa me eye metsɔ nye agbe ɖo nye asiƒome?
15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
Togbɔ be ele wu ye ge hã la, matsɔ nye mɔkpɔkpɔ ada ɖe eya amea dzi ko. Le nyateƒe me maʋu go nye mɔwo ɖe ŋkume nɛ.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
Vavã esia ava zu ɖeɖe nam elabena mawumavɔ̃la aɖeke mate kpɔ be yeado ɖe eŋkume o!
17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Miɖo to miase nye nyawo nyuie, miƒu to anyi miase nu si gblɔ ge mele.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Azɔ meɖo nye nyawo ɖe ɖoɖo nu vɔ, menya be tɔnye adzɔ godoo.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
Ɖe ame aɖe ate ŋu atsɔ nya ɖe ŋunyea? Ne ame aɖe ate ŋui la, ekema mazi ɖoɖoe aku.
20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
“O Mawu, nu eve siawo ko medi be nàwɔ nam, eye nyemaɣla ɖokuinye ɖe wò o.
21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Te wò asi ɖa xaa tso gbɔnye eye nàdzudzɔ vɔvɔ̃dodo nam kple wò ŋɔdzinuwo.
22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Ekema yɔm eye matɔ alo maƒo nu eye nàɖo eŋu.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
Nu vɔ̃ kple nu gbegblẽ nenie mewɔ? Ɖe nye vodada kple nu vɔ̃ fiam.
24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
Nu ka tae nèɣla wò mo eye nèbum wò futɔe?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
Ɖe nàwɔ funyafunya aŋgba si ya lɔ ɖe nua? Ɖe nàti atsa yomea?
26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
Elabena èŋlɔ nu vɔ̃ɖiwo ɖi ɖe ŋunye eye nèna nye ɖekakpuimenu vɔ̃wo va dzinye.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
Ède gakɔsɔkɔsɔ nye afɔwo, wò ŋkuwo le nye toƒewo katã ŋu eye nède dzesi nye afɔƒome.
28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
“Ale mevɔ le eme abe nu si ƒaƒã alo avɔ si gbagblaʋui ɖu la ene.”
