< Job 13 >

1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
See, my eye has seen all this; my ear has heard and understood it.
2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
What you know, the same I also know; I am not inferior to you.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
However, I would rather speak with the Almighty; I wish to reason with God.
4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
But you whitewash the truth with lies; you are all physicians of no value.
5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
Oh, that you would altogether hold your peace! That would be your wisdom.
6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
Hear now my own reasoning; listen to the pleading of my own lips.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Will you speak unrighteously for God, and will you talk deceitfully for him?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Will you show him partiality? Will you argue the case for God?
9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Will it be good for you when he searches you out? Could you deceive him as you might deceive men?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
He would surely reprove you if in secret you showed partiality.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
Will not his majesty terrify you, and the dread of him fall upon you?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Your memorable sayings are proverbs made of ashes; your defenses are defenses made of clay.
13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
Hold your peace, let me alone, so that I may speak, let come what may on me.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
I will take my own flesh in my teeth; I will take my life in my hands.
15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
See, if he kills me, I will have no hope left; nevertheless, I will defend my ways before him.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
This will be the reason for my deliverance, for no godless person would come before him.
17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
God, listen carefully to my speech; let my declaration come to your ears.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
See now, I have set my defense in order; I know that I am innocent.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
Who is the one who would argue against me in court? If you came to do so, and if I were proved wrong, then I would be silent and give up my life.
20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
God, do only two things for me, and then I will not hide myself from your face:
21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
withdraw your oppressive hand from me, and do not let your terrors make me afraid.
22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Then call me, and I will answer; or let me speak to you, and you answer me.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
How many are my iniquities and sins? Let me know my transgression and my sin.
24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
Why do you hide your face from me and treat me like your enemy?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
Will you persecute a driven leaf? Will you pursue dry stubble?
26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
For you write down bitter things against me; you make me inherit the iniquities of my youth.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
You also put my feet in the stocks; you closely watch all my paths; you examine the ground where the soles of my feet have walked
28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
although I am like a rotten thing that wastes away, like a garment that moths have eaten.

< Job 13 >