Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Lo, mine eye hath seen all [this], mine ear hath heard and understood it.
2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
What ye know, [the same] do I know also: I am not inferior unto you.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
Surely I would speak to the Almighty, and I desire to reason with God.
4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
But ye are forgers of lies, ye are all physicians of no value.
5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
Oh that ye would altogether hold your peace! and it should be your wisdom.
6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
Hear now my reasoning, and hearken to the pleadings of my lips.
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Will ye speak unrighteously for God, and talk deceitfully for him?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Will ye respect his person? will ye contend for God?
9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Is it good that he should search you out? or as one deceiveth a man, will ye deceive him?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
He will surely reprove you, if ye do secretly respect persons.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
Shall not his excellency make you afraid, and his dread fall upon you?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Your memorable sayings [are] proverbs of ashes, your defences [are] defences of clay.
13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
Hold your peace, let me alone, that I may speak, and let come on me what wilt.
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
Wherefore should I take my flesh in my teeth, and put my life in mine hand?
15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
Though he slay me, yet will I wait for him: nevertheless I will maintain my ways before him.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
This also shall be my salvation; for a godless man shall not come before him.
17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Hear diligently my speech, and let my declaration be in your ears.
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Behold now, I have ordered my cause; I know that I am righteous.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
Who is he that will contend with me? for now shall I hold my peace and give up the ghost.
20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Only do not two things unto me, then will I not hide myself from thy face:
21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Withdraw thine hand far from me; and let not thy terror make me afraid.
22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Then call thou, and I will answer; or let me speak, and answer thou me.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
How many are mine iniquities and sins? make me to know my transgression and my sin.
24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
Wherefore hidest thou thy face, and holdest me for thine enemy?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
Wilt thou harass a driven leaf? and wilt thou pursue the dry stubble?
26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
For thou writest bitter things against me, and makest me to inherit the iniquities of my youth:
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
Thou puttest my feet also in the stocks, and markest all my paths; thou drawest thee a line about the soles of my feet:
28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
Though I am like a rotten thing that consumeth, like a garment that is moth-eaten.
