Job 13
1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
Lo! all this mine eye hath seen; Mine ear hath heard and understood it.
2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
What ye know, I know also; I am not inferior to you.
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
But O that I might speak with the Almighty! O that I might reason with God!
4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
For ye are forgers of lies; Physicians of no value, all of you!
5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
O that ye would altogether hold your peace! This, truly, would be wisdom in you.
6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
Hear, I pray you, my arguments; Attend to the pleadings of my lips!
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
Will ye speak falsehood for God? Will ye utter deceit for him?
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
Will ye be partial to his person? Will ye contend earnestly for God?
9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
Will it be well for you, if he search you thoroughly? Can ye deceive him, as one may deceive a man?
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
Surely he will rebuke you, If ye secretly have respect to persons.
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
Doth not his majesty make you afraid, And his dread fall upon you?
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
Your maxims are words of dust; Your fortresses are fortresses of clay.
13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
Hold your peace, and let me speak: And then come upon me what will!
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
Why do I take my flesh in my teeth, And put my life in my hand?
15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
Lo! he slayeth me, and I have no hope! Yet will I justify my ways before him.
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
This also shall be my deliverance; For no unrighteous man will come before him.
17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
Hear attentively my words, And give ear to my declaration!
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
Behold, I have now set in order my cause; I know that I am innocent.
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
Who is he that can contend with me? For then would I hold my peace, and die!
20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
Only do not unto me two things, Then will I not hide myself from thy presence;
21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
Let not thy hand be heavy upon me, And let not thy terrors make me afraid:
22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
Then call upon me, and I will answer; Or I will speak, and answer thou me.
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
How many are my iniquities and sins? Make me to know my faults and transgressions.
24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
Wherefore dost thou hide thy face, And account me as thine enemy?
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
Wilt thou put in fear the driven leaf? Wilt thou pursue the dry stubble?
26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
For thou writest bitter things against me, And makest me inherit the sins of my youth.
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
Yea, thou puttest my feet in the stocks, And waterest all my paths; Thou hemmest in the soles of my feet.
28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
And I, like an abandoned thing, shall waste away; Like a garment which is moth-eaten.
