< Job 13 >

1 Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
هَذَا جَمِيعُهُ شَهِدَتْهُ عَيْنَايَ وَسَمِعَتْهُ أُذُنَايَ وَفَهِمَتْهُ،١
2 hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
وَأَنَا أَعْرِفُ مَا تَعْرِفُونَهُ أَيْضاً، إِذْ لَسْتُ أَقَلَّ مِنْكُمْ فِطْنَةً.٢
3 Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
وَلَكِنِّي أُرِيدُ أَنْ أُخَاطِبَ الْقَدِيرَ، وَأَوَدُّ أَنْ أُحَاجَّ اللهَ.٣
4 mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
أَمَّا أَنْتُمْ فَمُنَافِقُونَ، وَكُلُّكُمْ أَطِبَّاءُ جَهَلَةٌ.٤
5 Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
لَيْتَكُمْ تَلْتَزِمُونَ الصَّمْتَ، فَيُحْسَبَ لَكُمْ ذَلِكَ حِكْمَةً.٥
6 Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
أَنْصِتُوا الآنَ إِلَى حُجَّتِي وَأَصْغُوا إِلَى دَعْوَى شَفَتَيَّ٦
7 Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
أَلإِرْضَاءِ اللهِ تَنْطِقُونَ بِالْكَذِبِ، وَهَلْ مِنْ أَجْلِهِ تَتَفَوَّهُونَ بِالْبُهْتَانِ؟٧
8 Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
أَتُحَابُونَ اللهَ أَمْ تُدَافِعُونَ عَنْهُ؟٨
9 Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
لَوْ فَحَصَكُمْ هَلْ يَجِدُ فِيكُمْ صَلاحاً؟ أَمْ تَخْدَعُونَهُ كَمَا تَخْدَعُونَ الْبَشَرَ؟٩
10 Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
إِنَّهُ حَتْماً يُوَبِّخُكُمْ إِنْ حَابَيْتُمْ أَحَداً خُفْيَةً.١٠
11 Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
أَوَلا يُرْهِبُكُمْ جَلالُهُ وَيَطْغَى عَلَيْكُمْ رُعْبُهُ؟١١
12 Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
أَقْوَالُكُمْ أَمْثَالُ رَمَادٍ، وَحُصُونُكُمْ حُصُونٌ مِنْ طِينٍ.١٢
13 Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
اسْكُتُوا عَنِّي فَأَتَكَلَّمَ، وَلْيَحُلَّ بِي مَا يَحُلُّ!١٣
14 Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
لِمَاذَا أَنْهَشُ لَحْمِي بِأَسْنَانِي وَأَضَعُ نَفْسِي فِي كَفِّي؟١٤
15 se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
فَهَا هُوَ حَتْماً يَقْضِي عَلَيَّ وَلا أَمَلَ لِي. وَمَعَ ذَلِكَ فَإِنِّي أَبْسُطُ حُجَّتِي لأُزَكِّيَ طَرِيقِي أَمَامَهُ.١٥
16 Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
لأَنَّ هَذَا سَبِيلُ خَلاصِي، إِذْ لَا يَمْثُلُ الْفَاجِرُ فِي حَضْرَتِهِ.١٦
17 Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
أَرْهِفُوا السَّمْعَ لأَقْوَالِي، وَلْتَحْتَفِظْ مَسَامِعُكُمْ بِكَلِمَاتِي،١٧
18 Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
فَهَا أَنَا قَدْ أَحْسَنْتُ إِعْدَادَ الدَّعْوَى، وَلابُدَّ أَنْ أَتَبَرَّرَ.١٨
19 Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
مَنِ الَّذِي يُحَاجُّنِي؟ عِنْدَئِذٍ أَصْمُتُ وَأَمُوتُ!١٩
20 Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
أَمْرَيْنِ أَطْلُبُ إِلَيْكَ أَنْ لَا تَفْعَلَهُمَا بِي، حَتَّى لَا أَخْتَفِيَ مِنْ حَضْرَتِكَ:٢٠
21 Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
ارْفَعْ يَدَيْكَ عَنِّي وَلا تَدَعْ هَيْبَتَكَ تُفْزِعُنِي،٢١
22 Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
ثُمَّ ادْعُ فَأُلَبِّيَ، أَوْدَعْنِي أَتَكَلَّمُ وَأَنْتَ تُجِيبُنِي.٢٢
23 Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
كَمْ هِيَ آثَامِي وَخَطَايَايَ؟ أَطْلِعْنِي عَلَى ذَنْبِي وَمَعْصِيَتِي.٢٣
24 Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
لِمَاذَا تَحْجُبُ وَجْهَكَ وَتُعَامِلُنِي مِثْلَ عَدُوٍّ لَكَ؟٢٤
25 Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
أَتُفْزِعُ وَرَقَةً مُتَطَايِرَةً وَتُطَارِدُ قَشّاً يَابِساً؟٢٥
26 at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
فَأَنْتَ كَتَبْتَ عَلَيَّ أُمُوراً مُرَّةً، وَأَوْرَثْتَنِي آثَامَ صِبَايَ.٢٦
27 lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
أَدْخَلْتَ رِجْلَيَّ فِي الْمِقْطَرَةِ، وَرَاقَبْتَ جَمِيعَ سُبُلِي، إِذْ خَطَّطْتَ عَلامَاتٍ عَلَى بَاطِنِ قَدَمَيَّ،٢٧
28 Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
فَأَنَا كَشَجَرَةٍ نَخَرَهَا السُّوسُ وَكَثَوْبٍ أَكَلَهُ الْعُثُّ.٢٨

< Job 13 >