Job 12
1 Så tog Job til Orde og svarede:
Nanoiñe ami’ty hoe t’Iobe:
2 "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
Toe inahareo avao ro ondaty, vaho hitrao-pihomak’ ama’ areo ty hihitse.
3 Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
Fa toe mahilala ka iraho, tsy inahareo avao; Tsy zai’ areo iraho. Ia ty tsy mahafohiñe o raha rezao?
4 Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.
Fiankahafa’ o rañekoo iraho: Kanjie’e t’i Andrianañahare, vaho toiñe’e, Fitohafañe i vañoñe tsy aman-kilay.
5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.
Tsambolitio’ ty miagaregañe ty failo, ie nihentseñañe ho a o mipolititse am-pandiao.
6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.
Mierañerañe ty kiboho-malaso, le tsi-añoleñañe ty manigìk’ an’Andrianañahare, o mitintiñe ty ndrahare’e am-pità’eo.
7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
Fe añontaneo o bibio, hampandrendreha’ iareo; naho o voro-mitiliñeo, hitalilia’ iareo;
8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
ke misaontsia ami’ty tane toy, hañòha’e azo, apoho hitaroña’ o fian-driakeo.
9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;
Ia amy rezay ro tsy mahafohiñe t’ie nanoem-pità’ Iehovà?
10 han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!
Kila am-pità’e ao ty fiai’ ze veloñe, naho ty kofò’ ze hene ondaty.
11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
Tsy mpitsò-bolañe hao ty ravembia, manahake ty fitsopehan-dañilañy ty mahakama?
12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
Amo antetseo hao ty hihitse, amo lava’ androo hao ty hilala?
13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.
Aman’Añahare o hihitse naho haozarañeo; ama’e o fanoroañe naho hilalao.
14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
Heheke, mandrotsake re, le tsy hamboareñe ka; agabe’e ao t’indaty, vaho tsy ho hahañe ka.
15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
Hehe te kalaña’e o ranoo, le maike; irahe’e ka iereo, le añinahinà’e ty tane.
16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
Ama’e ty hafatrarañe naho ty hilala; aze ty finitake naho ty mpamitake
17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;
Ampañaveloa’e tsy aman-kana o mpanoroo, vaho ampigege’e o mpizakao.
18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
Abala’e ty kitambem-panjaka vaho diaña’e sokotry ty vania’e.
19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
Asese’e tsy aman-kana o mpisoroñeo naho gorè’e ty fanalolahy.
20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
Ampitsiñe’e ty lañona’ o matoeo, naho afaha’e ty hilala’o antetseo.
21 han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
Ampidoaña’e inje o ana-donakeo naho abala’e ty sadia’ o maozatseo.
22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
Ventabentare’e o raha mietak’ añ’ieñeo, aboa’e an-kazavàñe o talinjon-kavilasio.
23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
Onjone’e o fifeheañeo naho rotsahe’e; atratrañahe’e o fifelehañeo vaho asese’e an-drohy añe.
24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
Ampimotsoe’e arofo o mpiaolo’ ty tane toio, vaho ampirerererè’e an-dratraratra tsy aman-dalañe añe.
25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
Ie mijimejime añ’ ieñe ao tsy an-kazavàñe; midaleandaleañe hoe jike.
