Job 12
1 Så tog Job til Orde og svarede:
ὑπολαβὼν δὲ Ιωβ λέγει
2 "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
εἶτα ὑμεῖς ἐστε ἄνθρωποι ἦ μεθ’ ὑμῶν τελευτήσει σοφία
3 Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
κἀμοὶ μὲν καρδία καθ’ ὑμᾶς ἐστιν
4 Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.
δίκαιος γὰρ ἀνὴρ καὶ ἄμεμπτος ἐγενήθη εἰς χλεύασμα
5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.
εἰς χρόνον γὰρ τακτὸν ἡτοίμαστο πεσεῖν ὑπὸ ἄλλους οἴκους τε αὐτοῦ ἐκπορθεῖσθαι ὑπὸ ἀνόμων
6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.
οὐ μὴν δὲ ἀλλὰ μηδεὶς πεποιθέτω πονηρὸς ὢν ἀθῷος ἔσεσθαι ὅσοι παροργίζουσιν τὸν κύριον ὡς οὐχὶ καὶ ἔτασις αὐτῶν ἔσται
7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
ἀλλὰ δὴ ἐπερώτησον τετράποδα ἐάν σοι εἴπωσιν πετεινὰ δὲ οὐρανοῦ ἐάν σοι ἀπαγγείλωσιν
8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
ἐκδιήγησαι δὲ γῇ ἐάν σοι φράσῃ καὶ ἐξηγήσονταί σοι οἱ ἰχθύες τῆς θαλάσσης
9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;
τίς οὐκ ἔγνω ἐν πᾶσι τούτοις ὅτι χεὶρ κυρίου ἐποίησεν ταῦτα
10 han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!
εἰ μὴ ἐν χειρὶ αὐτοῦ ψυχὴ πάντων τῶν ζώντων καὶ πνεῦμα παντὸς ἀνθρώπου
11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
οὖς μὲν γὰρ ῥήματα διακρίνει λάρυγξ δὲ σῖτα γεύεται
12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
ἐν πολλῷ χρόνῳ σοφία ἐν δὲ πολλῷ βίῳ ἐπιστήμη
13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.
παρ’ αὐτῷ σοφία καὶ δύναμις αὐτῷ βουλὴ καὶ σύνεσις
14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
ἐὰν καταβάλῃ τίς οἰκοδομήσει ἐὰν κλείσῃ κατὰ ἀνθρώπων τίς ἀνοίξει
15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
ἐὰν κωλύσῃ τὸ ὥδωρ ξηρανεῖ τὴν γῆν ἐὰν δὲ ἐπαφῇ ἀπώλεσεν αὐτὴν καταστρέψας
16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
παρ’ αὐτῷ κράτος καὶ ἰσχύς αὐτῷ ἐπιστήμη καὶ σύνεσις
17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;
διάγων βουλευτὰς αἰχμαλώτους κριτὰς δὲ γῆς ἐξέστησεν
18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
καθιζάνων βασιλεῖς ἐπὶ θρόνους καὶ περιέδησεν ζώνῃ ὀσφύας αὐτῶν
19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
ἐξαποστέλλων ἱερεῖς αἰχμαλώτους δυνάστας δὲ γῆς κατέστρεψεν
20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
διαλλάσσων χείλη πιστῶν σύνεσιν δὲ πρεσβυτέρων ἔγνω
21 han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
ἐκχέων ἀτιμίαν ἐπ’ ἄρχοντας ταπεινοὺς δὲ ἰάσατο
22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
ἀνακαλύπτων βαθέα ἐκ σκότους ἐξήγαγεν δὲ εἰς φῶς σκιὰν θανάτου
23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
πλανῶν ἔθνη καὶ ἀπολλύων αὐτά καταστρωννύων ἔθνη καὶ καθοδηγῶν αὐτά
24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
διαλλάσσων καρδίας ἀρχόντων γῆς ἐπλάνησεν δὲ αὐτοὺς ὁδῷ ᾗ οὐκ ᾔδεισαν
25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
ψηλαφήσαισαν σκότος καὶ μὴ φῶς πλανηθείησαν δὲ ὥσπερ ὁ μεθύων
