< Job 12 >

1 Så tog Job til Orde og svarede:
Alors Job prit la parole et dit:
2 "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
Vraiment vous êtes aussi sages que tout un peuple, et avec vous mourra la sagesse!
3 Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
Moi aussi, j’ai de l’intelligence comme vous, je ne vous le cède en rien, et qui ne sait les choses que vous dites?
4 Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.
Je suis la risée de mes amis, moi qui invoquais Dieu et à qui Dieu répondait; leur risée, moi le juste, l’innocent!...
5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.
Honte au malheur! C’est la devise des heureux; le mépris attend celui dont le pied chancelle.
6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.
La paix cependant règne sous la tente des brigands, la sécurité pour ceux qui provoquent Dieu, et qui n’ont d’autre dieu que leur bras.
7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
Mais, de grâce, interroge les bêtes, et elles t’instruiront, les oiseaux du ciel, et ils te l’apprendront;
8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
ou bien parle à la terre, et elle t’enseignera; les poissons même de la mer te le raconteront.
9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;
Qui ne sait, parmi tous ces êtres, que la main de Yahweh a fait ces choses,
10 han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!
qu’il tient dans sa main l’âme de tout ce qui vit, et le souffle de tous les humains?
11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
L’oreille ne discerne-t-elle pas les paroles, comme le palais savoure les aliments?
12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
Aux cheveux blancs appartient la sagesse, la prudence est le fruit des longs jours.
13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.
En Dieu résident la sagesse et la puissance, à lui le conseil et l’intelligence.
14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
Voici qu’il renverse et l’on ne rebâtit pas; il ferme la porte sur l’homme, et on ne lui ouvre pas.
15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
Voici qu’il arrête les eaux, elles tarissent; il les lâche, elles bouleversent la terre.
16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
A lui la force et la prudence, à lui celui qui est égaré et celui qui égare.
17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;
Il emmène captifs les conseillers des peuples, et il ôte le sens aux juges.
18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
Il délie la ceinture des rois, et ceint leurs reins d’une corde.
19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
Il traîne les prêtres en captivité, et renverse les puissants.
20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
Il ôte la parole aux hommes les plus habiles, et il enlève le jugement aux vieillards.
21 han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
Il verse le mépris sur les nobles, et il relâche la ceinture des forts.
22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
Il met à découvert les choses cachées dans les ténèbres, et produit à la lumière l’ombre de la mort.
23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
Il fait croître les nations, et il les anéantit; il les étend et il les resserre.
24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
Il ôte l’intelligence aux chefs des peuples de la terre, et les égare dans des déserts sans chemin;
25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
ils tâtonnent dans les ténèbres, loin de la lumière; il les fait errer comme un homme ivre.

< Job 12 >