Job 12
1 Så tog Job til Orde og svarede:
To naah Job mah,
2 "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
Nangcae loe kami ah na oh o pongah, palunghahaih hoiah nawnto na dueh o tih, tiah palunghaeng han om ai.
3 Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
Kai doeh nangcae baktiah poekhaih ka tawnh toeng; nangcae pongah ka hnaem kue ai; ue, mi maw hae baktih hmuennawk panoek ai ah kaom?
4 Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.
Sithaw ka kawk naah, anih mah ang pathimh; toe ka imtaeng kami mah ang pahnui thuih; katoeng kami hoi coek koi om ai kami loe pahnuithuihaih ah ni oh.
5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.
Hmaiim baktiah khosak hoih kami mah raihaih katong amtimh tom kami to pahnuithuih.
6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.
Hmuenmae taek kaminawk ih kahni im loe qoeng tahang, Sithaw panoek ai kaminawk loe ngancuem o; Sithaw mah a ban hoiah angraenghaih to paek.
7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
Toe vaihi moisannawk to dueng oh, nihcae mah na patuk tih; van ih tavaanawk to dueng oh, nihcae mah na thui o tih;
8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
to tih ai boeh loe long to dueng oh, anih mah na patuek ueloe, tuipui tanganawk mah na thui o tih.
9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;
Hae hmuennawk loe Angraeng mah ni a ban hoiah sak, tiah moisannawk mah mataeng doeh panoek o na ai maw?
10 han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!
A sak ih hmuennawk boih ih hinghaih hoi kami anghahhaih takhi loe a ban ah ni oh.
11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
Pakha mah caaknaek pataengh baktih toengah, naa mah loknawk to tanoek na ai maw?
12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
Saning coeh kami loe palunghahaih hoiah koi; saning kasawk ah hing kami loe panoek thaihaih to tawnh.
13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.
Toe Sithaw loe palunghahaih hoi thacakhaih hoiah akoep; palunghahaih hoi panoek thaihaih doeh anih ih ni.
14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
Khenah, anih mah phraek ih hmuen loe, mi mah doeh sah let thai ai boeh; anih mah pakhrak ih kami loe, mi mah doeh loisak thai ai boeh.
15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
Khenah, anih mah tui pakaa naah, tui to kaang; anih mah paongh naah, long loe tui hoiah koi.
16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
Anih loe thacakhaih hoi palunghahaih hoiah koi; aling kami hoi aling kop kami doeh angmah ban ah ni oh.
17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;
Anih mah kahoih poekhaih paek kaminawk to amrosak moe, lokcaek kaminawk to amthusak.
18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
Anih mah siangpahrangnawk to takhoe moe, kazii hoiah zaeng.
19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
Anih mah qaimanawk to takhoe moe, thacak kami to amtimsak.
20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
Anih mah oepthok kahoih poekhaih paek kaminawk ih pahni to tamuep pae moe, kacoehtanawk khopoek thaihaih to lak pae ving.
21 han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
Anih mah angraengnawk to azatpawsak moe, thacak kaminawk to thazoksak.
22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
Anih mah khoving thung hoiah kathuk hmuennawk to amtuengsak moe, duekhaih tahlip to aanghaih thungah zaeh.
23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
Prae kaminawk to lensak moe, amrosak let; praenawk to kaawksak moe, tamcaeksak let.
24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
Long zaehoikungnawk ih palunghahaih to a lak pae ving moe, loklam om ai praezaek ah amhetsak.
25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
Nihcae loe aanghaih kaom ai khoving thungah pathoep hoiah avah o moe, mu paqui kami baktiah ahnuk ahmaa amtimh hoiah lam caeh o.
