Job 12

1 Så tog Job til Orde og svarede:

١ فَقَالَ أَيُّوبُ:

2 "Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!

٢ «صَحِيحٌ إِنَّكُمْ شَعْبٌ تَمُوتُ مَعَكُمُ الْحِكْمَةُ!

3 Også jeg har som I Forstand, står ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?

٣ إِلّا أَنِّي ذُو فَهْمٍ مِثْلَكُمْ، وَلَسْتُ دُونَكُمْ مَعْرِفَةً، وَمَنْ هُوَ غَيْرُ مُلِمٍّ بِهَذِهِ الأُمُورِ؟

4 Til Latter for Venner er den, der råbte til Gud og fik Svar. den retfærdige er til Latter.

٤ لَقَدْ أَصْبَحْتُ مَثَارَ هُزْءٍ لأَصْدِقَائِي، أَنَا الَّذِي دَعَا اللهَ فَاسْتَجَابَ لِي. أَنَا الرَّجُلُ الْبَارُّ الْكَامِلُ قَدْ أَصْبَحْتُ مَثَارَ سُخْرِيَةٍ!

5 I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod står fast, mens Fristen varer.

٥ يُضْمِرُ الْمُطْمَئِنُّ شَرّاً لِلْبَائِسِ الَّذِي تَزِلُّ بِهِ الْقَدَمُ،

6 I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Hånd.

٦ بَيْنَمَا يَسُودُ السَّلامُ عَلَى اللُّصُوصِ، وَتُهَيْمِنُ الطُّمأْنِينَةُ عَلَى الَّذِينَ يَعْبُدُونَ أَصْنَاماً يَحْمِلُونَهَا عَلَى أَيْدِيهِمْ.

7 Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,

٧ وَلَكِنِ اسْأَلِ البَهَائِمَ فَتُعَلِّمَكَ، وَطُيُورَ السَّمَاءِ فَتُخْبِرَكَ،

8 se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!

٨ أَوْ خَاطِبِ الأَرْضَ فَتُعَرِّفَكَ وَسَمَكَ الْبَحْرِ فَيُنْبِئَكَ،

9 Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENs Hånd har skabt det;

٩ أَيٌّ مِنْهَا لَا يَعْلَمُ أَنَّ يَدَ الرَّبِّ قَدْ صَنَعَتْ هَذَا؟

10 han holder alt levendes Sjæl i sin Hånd, alt Menneskekødets Ånd!

١٠ فَفِي يَدِهِ نَفَسُ كُلِّ حَيٍّ وَرُوحُ كُلِّ بَشَرٍ.

11 Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?

١١ أَلَيْسَتِ الأُذُنُ تَمْتَحِنُ الْكَلامَ كَمَا يَتَذَوَّقُ اللِّسَانُ الطَّعَامَ؟

12 Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?

١٢ الْحِكْمَةُ تُلازِمُ الشَّيْخُوخَةَ، وفِي طُولِ الأَيَّامِ فَهْمٌ.

13 Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Råd og Indsigt.

١٣ الْحِكْمَةُ وَالْقُوَّةُ للهِ، وَلَهُ الْمَشُورَةُ وَالْفَهْمُ.

14 Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;

١٤ وَمَا يَهْدِمُهُ لَا يُبْنَى، وَالْمَرْءُ الَّذِي يَأْسِرُهُ اللهُ لَا يُحَرِّرُهُ إِنْسَانٌ.

15 han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.

١٥ إِنْ حَبَسَ الْمِيَاهَ تَجِفُّ الأَرْضُ، وَإِنْ أَطْلَقَهَا تُغْرِقُهَا.

16 Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.

١٦ لَهُ الْعِزَّةُ وَالْحِكْمَةُ. فِي يَدِهِ الْمُضِلُّ وَالْمُضَلُّ.

17 Rådsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Tåber;

١٧ يَأْسِرُ الْمُشِيرِينَ، وَيُحَمِّقُ فِطْنَةَ الْقُضَاةِ،

18 han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;

١٨ يَفُكُّ مَنَاطِقَ الْمُلُوكِ وَيَشُدُّ أَحْقَاءَهُمْ بِوِثَاقٍ،

19 Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;

١٩ يَأْسِرُ الْكَهَنَةَ وَيُطِيحُ بِالأَقْوِيَاءِ،

20 han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;

٢٠ يَحْرِمُ الأُمَنَاءَ مِنَ الْكَلامِ وَيُبْطِلُ فِطْنَةَ الشُّيُوخِ،

21 han udøser Hån over Fyrster og løser de stærkes Bælte;

٢١ يُصِيبُ الشُّرَفَاءَ بِالْهَوَانِ، وَيُرْخِي مِنْطَقَةَ الْقَوِيِّ،

22 han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,

٢٢ يَكْشِفُ الأَغْوَارَ فِي الظَّلامِ، وَيُبْرِزُ الظُّلُمَاتِ الْمُتَكَاثِفَةَ إِلَى النُّورِ،

23 gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;

٢٣ يُعَظِّمُ الأُمَمَ ثُمَّ يُبِيدُهَا، وَيُوَسِّعُ تُخُومَهَا ثُمَّ يُشَتِّتُهَا،

24 han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;

٢٤ يَنْزِعُ الْفَهْمَ مِنْ عُقُولِ رُؤَسَاءِ شَعْبِ الأَرْضِ، ثُمَّ يُضِلُّهُمْ فِي قَفْرٍ بِلا طَرِيقٍ،

25 de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.

٢٥ فَيَتَحَسَّسُونَ سَبِيلَهُمْ فِي الظَّلامِ وَلَيْسَ نُورٌ، وَيُرَنِّحُهُمْ كَالسُّكَارَى.