Job 11
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Potem je odgovoril Cofár Naámčan in rekel:
2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
»Mar ne bo množica besed odgovorjena? Mar naj bo mož, poln govora, opravičen?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
Mar naj tvoje laži naredijo možem, da molčijo? In ko zasmehuješ, ali te noben človek ne bo osramotil?
4 Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
Kajti rekel si: ›Moj nauk je čist in jaz sem čist v tvojih očeh.‹
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Toda oh, da bi Bog spregovoril in zoper tebe odprl svoje ustnice
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
in da bi ti pokazal skrivnosti modrosti, da so dvojne temu kar je! Vedi torej, da Bog od tebe terja manj, kakor zasluži tvoja krivičnost.
7 Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
Mar lahko z iskanjem najdeš Boga? Mar lahko do popolnosti spoznaš Vsemogočnega?
To je tako visoko kakor nebo. Kaj lahko storiš? Globlje kakor pekel. Kaj lahko spoznaš? (Sheol h7585)
9 Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Njegova mera je daljša kakor zemlja in širša kakor morje.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Če odseka in zapre, ali zbere skupaj, kdo ga potem lahko ovira?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
Kajti pozna praznoglave ljudi. Tudi zlobnost vidi. Mar ne bo potem tega preudaril?
12 så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Kajti praznoglav človek bi bil moder, čeprav bi bil človek rojen kakor žrebe divjega osla.
13 Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
Če pripraviš svoje srce in svoje roke iztegneš k njemu,
14 hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
če je krivičnost v tvoji roki, jo odloži daleč proč in naj zlobnost ne prebiva v tvojih šotorih.
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
Kajti potem boš povzdignil svoj obraz brez madeža. Da, neomajen boš in se ne boš bal,
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
ker boš pozabil svojo bedo in se je boš spominjal kakor vode, ki tečejo mimo,
17 dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
in tvoja starost bo jasnejša kakor opoldan; svetil boš naprej, ti boš kakor jutro.
18 Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
Ti boš varen, ker je upanje. Da, kopal boš okoli sebe in svoj počitek si boš vzel v varnosti.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Tudi ulegel se boš in nihče te ne bo strašil. Da, mnogi te bodo obžalovali.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
Toda oči zlobnih bodo odpovedale in ne bodo pobegnili in njihovo upanje bo kakor izročitev duha.«
