< Job 11 >
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Tsofari, moto ya engumba ya Naama, azwaki maloba mpe alobaki:
2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
« Boni, maloba oyo nyonso ekoki solo kozanga eyano? Moto oyo azali koloba alonga na ye, kaka mpo ayebi koloba?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
Bato bavanda kaka nye likolo ya maloba na yo ya pamba oyo ozali kobimisa? Bapamela yo te soki ozali kosala maseki?
4 Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
Ozali koloba na Nzambe: ‹ Makambo oyo nazali koloba ezali ya solo; nazali sembo na miso na Yo. ›
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Oh, tala ndenge nini nazali na posa ete Nzambe aloba, ete afungola monoko na Ye mpo na kopamela yo,
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
mpe asosolisa yo basekele ya bwanya, pamba te bwanya ya solo ezalaka na bilongi mibale. Yeba likambo oyo: Nzambe abosana masumu na yo ebele.
7 Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
Okoki penza kososola mabombami ya Nzambe? Okoki solo kososola bandelo ya Nkolo-Na-Nguya-Nyonso?
8 Højere er den end Himlen hvad kan du? Dybere end Dødsriget - hvad ved du? (Sheol )
Bandelo yango eleki Lola na likolo; yo penza okosala nini? Eleki mboka ya bakufi na bozindo; yo penza okoyeba nini? (Sheol )
9 Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Molayi ya bandelo yango eleki mokili na molayi, mpe eleki ebale monene na kopanzana.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Soki akotisi yo na boloko mpe asangisi basambisi mpo na kokata likambo, nani akotelemela Ye?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
Solo, ayebaka bakosi mpe asosolaka mabe na pete.
12 så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Ndenge mwana ya ane ya zamba ebotaka moto te, ndenge mpe kizengi akokoka te kokoma mayele.
13 Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
Nzokande, soki opesi Ye motema na yo mpe osemboli maboko na yo epai na Ye,
14 hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
soki olongoli lisumu oyo ezali na loboko na yo mpe opekisi mabe kovanda kati na ndako na yo,
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
okotombola elongi na yo na soni te, okotelema ngwi mpe okobanga eloko te;
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
pamba te okobosana pasi na yo, okokoma kokanisa yango kaka lokola mayi oyo esili kotiola.
17 dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Bomoi na yo ekongenga lokola pole ya moyi oyo engengaka na midi, mpe butu na yo ekokoma lokola tongo.
18 Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
Okozala na kimia, pamba te elikya ezali, okotala zingazinga na yo mpe okozwa bopemi na yo na kimia,
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
okolala pongi, mpe okomona moto moko te kobangisa yo lisusu, mpe bato ebele bakoya kosenga ngolu na yo.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
Kasi miso ya bato mabe ekokufa, mpe bakozanga ekimelo, bakotikala na elikya se moko: kufa. »