Job 11
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Na Zophar el fahk,
2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
“Mea, wanginna mwet ac topuk kas lusrongten inge? Ya mwet se fin kaskas pusla, na ac oru in pwaye sel?
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
Job, ya kom nunku mu kut tia ku in topuk kom? Ya kom nunku mu kas in aksruksruk lom ingan ac oru in wanginla ma kut ku in fahk?
4 Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
Kom fahk mu ma kom fahk an pwayena; Kom sifacna fahk mu kom nasnas ye mutun God.
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Seyal nga ke God Elan topuk kom!
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
El lukun fahkot nu sum lah oasr kain in lalmwetmet pus; Ac oasr kutu ma su arulana loalla nu ke ma mwet uh ku in kalem kac. Akkeok lun God nu sum uh srikla liki ma fal kom in keok kac.
7 Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
“Ku kom ku in sifacna konauk lupa ac saflaiyen Ku ac fulat lun God uh?
Lupan ku lun God uh tia safla na yen engyeng uh, A srakna oan loes liki lusen acn ma kom ku in sun uh. God El oayapa etu facl sin mwet misa uh, A kom tia etu. (Sheol h7585)
9 Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Fulat lun God uh sralap liki faclu Ac yohk liki meoa uh.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
God El fin sruokkomi ac uskomyak nu ke nununku, Su ac ku in kutongilya?
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
God El etu lah su mwet ma wangin sripa uh; El liye ma koluk nukewa ma elos oru uh.
12 så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Mwet sulalkung uh ac ekla lalmwetmet Ke pacl se ma donkey uh ac isusla tuh mwet.
13 Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
“Job, wo kom in tari auliyak, ac asroela poum in pre nu sin God.
14 hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
Sisla ma koluk ac ma sutuu liki in lohm sum.
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
Na kom ac fah pulaik ac fwacfa ye mutun mwet.
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Fin ouinge, na kom ac fah tia sifil esam mwe keok lom nukewa, Oana sie sronot su somla ac tia sifil esamyuk.
17 dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
Na moul lom uh ac fah kalem liki kalmen faht ke infulwen len, Ac lohsr lulap lun moul uh ac fah kalemla oana kalem ke lotutang uh.
18 Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
Kom ac fah moul in misla ac sessesla ke finsrak; God El ac fah karingin kom ac sot mongla nu sum.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Kom ac fah tia sangeng sin mwet lokoalok lom; Ac mwet puspis ac fah siyuk kom in kasrelos.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
Tusruktu mwet koluk uh fah ngetot ngetma ke fohsak lalos Ac konauk lah elos tia ku in kaingla. Mwe finsrak sefanna lalos pa elos in sa misa.”
