Job 11
1 Så tog Na'amatiten Zofar til Orde og sagde:
Hagi anante Na'ama kumati ne' Sofari'a amanage huno Jopuna kenona hunte'ne,
2 "Skal en Ordgyder ej have Svar, skal en Mundheld vel have Ret?
Rama'a nanekema hana nanekemofona kenona hugante'za hue. Mago vahe'mo'ma rama'a nanekema hania nanekemo'a agrira hazenke'a omne vahere huno aza osugahie.
3 Skal Mænd vel tie til din Skvalder, skal du spotte og ikke få Skam?
Hagi agafa'a omne nanekema hana nanekegura mago vahe'mo'a kea osugahie hunka nehano? Hagi Anumzamofoma huhavizama hunte'nankeno'a mago vahe'mo'a kazeri kagazea osugosie.
4 Du siger: "Min Færd er lydeløs, og jeg er ren i hans Øjne!"
Kagra hunka, nagrama namentintima nehua zamo'a agru hu'neanki'na, Anumzamofo avurera agru hu'noe hunka nehane.
5 Men vilde dog Gud kun tale, oplade sine Læber imod dig,
Hianagi Anumzamo'ma nanekema kasamiresina, antahintahi'afima me'nea nanekea kasamisine.
6 kundgøre dig Visdommens Løndom, thi underfuld er den i Væsen; da vilde du vide, at Gud har glemt dig en Del af din Skyld!
Agrake'za knare antahi'zane ani antahi'zanena kasamigahie. Na'ankure tamage antahi'zamofona rama'a antahi'zama'a me'ne. E'ina hu'negu ana maka kumi'ma hu'nana avamentera Anumzamo'a knazana nogamianki, osi'a negamie. Na'ankure mago'a kumika'a atreneganteno anara hu'ne.
7 Har du loddet Bunden i Gud og nået den Almægtiges Grænse?
Hagi kagra Anumzamofona oku'a antahi'zama'a antahi ama' hugahano? Kagra Hihamu'ane Anumzamofo antahintahi'zana, antahi ani' hugahampi?
Anumzamofo antahi'zamo'a mona agatereno amenametega marerigeno, fri vahe kumara agatereno (Sheol) amefenkame tami'neankinka kagra ana maka antahintahizama'a kenka antahinka osugahane. (Sheol h7585)
9 Den overgår Jorden i Vidde, er mere vidtstrakt end Havet.
Hagi Anumzamofo antahintahi zama'amo'a mopamo'ma ome atre eme atre'ma hu'neama'a agatereno rankrefa nehuno, hagerimo'ma ome atre eme atre'ma hu'neama'a agatereno rankrerfa hu'ne.
10 Farer han frem og fængsler, stævner til Doms, hvem hindrer ham?
Hagi Anumzamo'ma eme kavreno kinama hugantege keagafima kavrenteno keagama hugantena iza Anumzamofona i'o huno huntegahie.
11 Han kender jo Løgnens Mænd, Uret ser han og agter derpå,
Na'ankure Agra havigema nehaza vahera zamageno antahino nehuno, kumi'zminena antahino keno hu'neankino tamage nanekema erinakura vahera zamantahinoge.
12 så tomhjernet Mand får Vid, og Vildæsel fødes til Menneske.
Hianagi afi donki afumo'a vahe anentara kaseontegahie. Ana hukna huno knare antahi'zama omne vahe'mo'a antahi amahu' antahi'zana e'origahie.
13 Hvis du får Skik på dit Hjerte og breder dine Hænder imod ham,
Hagi kagu'ama retrotra'ma nehunka kazama erintesga hunka Anumzamofontegama nunamuna nehunka,
14 hvis Uret er fjern fra din Hånd, og Brøde ej bor i dit Telt,
kazampima kumi'ma me'nesiana atregamu atrenka netrenka, vahe'ma havigema huno azeri haviza hu' avu'ava'zana atro.
15 ja, da kan du lydefri løfte dit Åsyn og uden at frygte stå fast,
E'inama hanankeno'a kavugosafintira masa nehinkeno, mago hazenkeka'a omnesigenka mago zankura korora osu hankavetinka manigahane.
16 ja, da skal du glemme din Kvide, mindes den kun som Vand, der flød bort;
Hagi hazenke zanka'amo'a tima hageno evu kagatereankna hanigenka, ana hazenkeka'agura kageknigahane.
17 dit Liv skal overstråle Middagssolen, Mørket vorde som lyse Morgen.
E'ina hanigeno nomizankamo'a rumasa huno zage ferukna nehina, nomanizanka'afima hanima hu'nea zamo'a, nantera zagema hanatino rumsama hiankna hugahie.
18 Tryg skal du være, fordi du har Håb; du ser dig om og går trygt til Hvile,
Ana'ma hanigenka mago zankura korora osugosane, na'ankure knare'zankura amuha nehunka, korora osunka fru hunka manigahane.
19 du ligger uden at skræmmes op. Til din Yndest vil mange bejle.
Hagi kavu'ma masesanana korora osu nemasesankeno, vahe'mo'za kagesga nehu'za zamazama hanankura kagritega egahaze.
20 Men de gudløses Øjne vansmægter; ude er det med deres Tilflugt, deres Håb er blot at udånde Sjælen!
Hianagi havi zamavu'zamava'ma nehaza vahe'mofo zamavumo'a asu nehinkeno, kama frekazmia omnena frizankuke avega antegahaze.
